Mobilgenerationens Kennedymord?

oplevelse og erindring af World Trade Center-angrebet blandt unge danskere

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Resumé

Afhandlingen introducerer nyhedsdiffusionsforskning som ramme for studiet af nyheders spredning, gennemgår denne traditions studier af bl.a. Kennedymordet, Palmemordet og 11. september 2001, og præsenterer på denne baggrund egne spørgeskemadata indsamlet fra 129 danske studerende mindre end 24 timer efter angrebet på World Trade Center og Pentagon. Med disse beskrives nyhedens spredningshastighed og kommunikationskanaler, de unges umiddelbare reaktioner og eksempler på, hvad de allerede da vidste om angrebet selv og formodede om dets videre kontekst. Der gives også en skitse af danske mediers dækning af begivenheden på selve dagen, så oplevelse, reaktioner og fortolkninger kan forstås på baggrund af den til rådighed stående information. Dernæst introduceres hukommelsesforskningens blitzerindringsparadigme, der tilsiger, at egen tilegnelse af sådanne nyheder huskes livagtigt og længe, men stiller spørgsmålstegn ved, hvor korrekt. Data indhentet ni måneder senere fra 100 af de oprindelige 129 unge benyttes til at diskutere blitzerindringsforskningens to teoretiske hovedpositioner samt et par mere specifikke spørgsmål fra blitzerindringslitteraturen. Der findes meget høj livagtighed af erindringerne efter ni måneder, og korrekt erindring af egen tilegnelse hos seks ud af ti, men sikkerhed på at huske korrekt hos flere; og den store livagtighed af og tiltro til erindringerne vises at samvariere med vurderinger d. 12. september 2001 af niveauet for, hvor meget man havde tænkt på og talt om angrebet de første 24 timer. Resultaterne vurderes at være i bedre overensstemmelse med teorien om blitzerindring som dannet af almindelige hukommelsesmekanismer, der virker over tid, end med teorien om en særmekanisme, der virker i øjeblikket, og der argumenteres for, at dette er kompatibelt med hovedparten af sammenlignelige studier både før og efter 2001. Som eksempel på, hvor forholdet mellem faktisk korrekthed og tiltro til korrekthed bryder sammen i disse erindringer, diskuteres en specifik detaljefejl: Den meget hyppige og meget stærke formodning om at have set det første fly ramme, allerede den dag, det skete, skønt billeder heraf først blev tilgængelige senere. Det argumenteres for, at også denne fejl og tilsvarende fundet i andre studier er kompatibel med en forståelse af erindringerne som dannet ved, at almindelige fortolknings- og hukommelsesmekanismer gives den opgave at skabe orden og mening i en begivenhed, der ikke lod sig indpasse i eksisterende fortolkningsstrukturer. Tre yderligere undersøgelser benyttes undervejs i afhandlingen til at afklare mindre spørgsmål, og i alt deltog således 288 danske unge i undersøgelsen.
OriginalsprogDansk
Udgivelses stedAalborg
ForlagInDiMedia, Department of Communication, Aalborg University
StatusUdgivet - 2006

Bibliografisk note

Indleveret til bedømmelse 08.09.2006

Emneord

  • 11. September
  • nyheder
  • nyhedsdiffusion

Citer dette

Hansen, T. (2006). Mobilgenerationens Kennedymord? oplevelse og erindring af World Trade Center-angrebet blandt unge danskere. Aalborg: InDiMedia, Department of Communication, Aalborg University.
Hansen, Tia. / Mobilgenerationens Kennedymord? oplevelse og erindring af World Trade Center-angrebet blandt unge danskere. Aalborg : InDiMedia, Department of Communication, Aalborg University, 2006.
@phdthesis{d12d0fd0af9911dbb942000ea68e967b,
title = "Mobilgenerationens Kennedymord?: oplevelse og erindring af World Trade Center-angrebet blandt unge danskere",
abstract = "Afhandlingen introducerer nyhedsdiffusionsforskning som ramme for studiet af nyheders spredning, gennemg{\aa}r denne traditions studier af bl.a. Kennedymordet, Palmemordet og 11. september 2001, og pr{\ae}senterer p{\aa} denne baggrund egne sp{\o}rgeskemadata indsamlet fra 129 danske studerende mindre end 24 timer efter angrebet p{\aa} World Trade Center og Pentagon. Med disse beskrives nyhedens spredningshastighed og kommunikationskanaler, de unges umiddelbare reaktioner og eksempler p{\aa}, hvad de allerede da vidste om angrebet selv og formodede om dets videre kontekst. Der gives ogs{\aa} en skitse af danske mediers d{\ae}kning af begivenheden p{\aa} selve dagen, s{\aa} oplevelse, reaktioner og fortolkninger kan forst{\aa}s p{\aa} baggrund af den til r{\aa}dighed st{\aa}ende information. Dern{\ae}st introduceres hukommelsesforskningens blitzerindringsparadigme, der tilsiger, at egen tilegnelse af s{\aa}danne nyheder huskes livagtigt og l{\ae}nge, men stiller sp{\o}rgsm{\aa}lstegn ved, hvor korrekt. Data indhentet ni m{\aa}neder senere fra 100 af de oprindelige 129 unge benyttes til at diskutere blitzerindringsforskningens to teoretiske hovedpositioner samt et par mere specifikke sp{\o}rgsm{\aa}l fra blitzerindringslitteraturen. Der findes meget h{\o}j livagtighed af erindringerne efter ni m{\aa}neder, og korrekt erindring af egen tilegnelse hos seks ud af ti, men sikkerhed p{\aa} at huske korrekt hos flere; og den store livagtighed af og tiltro til erindringerne vises at samvariere med vurderinger d. 12. september 2001 af niveauet for, hvor meget man havde t{\ae}nkt p{\aa} og talt om angrebet de f{\o}rste 24 timer. Resultaterne vurderes at v{\ae}re i bedre overensstemmelse med teorien om blitzerindring som dannet af almindelige hukommelsesmekanismer, der virker over tid, end med teorien om en s{\ae}rmekanisme, der virker i {\o}jeblikket, og der argumenteres for, at dette er kompatibelt med hovedparten af sammenlignelige studier b{\aa}de f{\o}r og efter 2001. Som eksempel p{\aa}, hvor forholdet mellem faktisk korrekthed og tiltro til korrekthed bryder sammen i disse erindringer, diskuteres en specifik detaljefejl: Den meget hyppige og meget st{\ae}rke formodning om at have set det f{\o}rste fly ramme, allerede den dag, det skete, sk{\o}nt billeder heraf f{\o}rst blev tilg{\ae}ngelige senere. Det argumenteres for, at ogs{\aa} denne fejl og tilsvarende fundet i andre studier er kompatibel med en forst{\aa}else af erindringerne som dannet ved, at almindelige fortolknings- og hukommelsesmekanismer gives den opgave at skabe orden og mening i en begivenhed, der ikke lod sig indpasse i eksisterende fortolkningsstrukturer. Tre yderligere unders{\o}gelser benyttes undervejs i afhandlingen til at afklare mindre sp{\o}rgsm{\aa}l, og i alt deltog s{\aa}ledes 288 danske unge i unders{\o}gelsen.",
keywords = "11. September, nyheder, nyhedsdiffusion, September 11, news diffusion, flashbulb memory",
author = "Tia Hansen",
note = "Indleveret til bed{\o}mmelse 08.09.2006",
year = "2006",
language = "Dansk",
publisher = "InDiMedia, Department of Communication, Aalborg University",

}

Hansen, T 2006, Mobilgenerationens Kennedymord? oplevelse og erindring af World Trade Center-angrebet blandt unge danskere. InDiMedia, Department of Communication, Aalborg University, Aalborg.

Mobilgenerationens Kennedymord? oplevelse og erindring af World Trade Center-angrebet blandt unge danskere. / Hansen, Tia.

Aalborg : InDiMedia, Department of Communication, Aalborg University, 2006.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

TY - BOOK

T1 - Mobilgenerationens Kennedymord?

T2 - oplevelse og erindring af World Trade Center-angrebet blandt unge danskere

AU - Hansen, Tia

N1 - Indleveret til bedømmelse 08.09.2006

PY - 2006

Y1 - 2006

N2 - Afhandlingen introducerer nyhedsdiffusionsforskning som ramme for studiet af nyheders spredning, gennemgår denne traditions studier af bl.a. Kennedymordet, Palmemordet og 11. september 2001, og præsenterer på denne baggrund egne spørgeskemadata indsamlet fra 129 danske studerende mindre end 24 timer efter angrebet på World Trade Center og Pentagon. Med disse beskrives nyhedens spredningshastighed og kommunikationskanaler, de unges umiddelbare reaktioner og eksempler på, hvad de allerede da vidste om angrebet selv og formodede om dets videre kontekst. Der gives også en skitse af danske mediers dækning af begivenheden på selve dagen, så oplevelse, reaktioner og fortolkninger kan forstås på baggrund af den til rådighed stående information. Dernæst introduceres hukommelsesforskningens blitzerindringsparadigme, der tilsiger, at egen tilegnelse af sådanne nyheder huskes livagtigt og længe, men stiller spørgsmålstegn ved, hvor korrekt. Data indhentet ni måneder senere fra 100 af de oprindelige 129 unge benyttes til at diskutere blitzerindringsforskningens to teoretiske hovedpositioner samt et par mere specifikke spørgsmål fra blitzerindringslitteraturen. Der findes meget høj livagtighed af erindringerne efter ni måneder, og korrekt erindring af egen tilegnelse hos seks ud af ti, men sikkerhed på at huske korrekt hos flere; og den store livagtighed af og tiltro til erindringerne vises at samvariere med vurderinger d. 12. september 2001 af niveauet for, hvor meget man havde tænkt på og talt om angrebet de første 24 timer. Resultaterne vurderes at være i bedre overensstemmelse med teorien om blitzerindring som dannet af almindelige hukommelsesmekanismer, der virker over tid, end med teorien om en særmekanisme, der virker i øjeblikket, og der argumenteres for, at dette er kompatibelt med hovedparten af sammenlignelige studier både før og efter 2001. Som eksempel på, hvor forholdet mellem faktisk korrekthed og tiltro til korrekthed bryder sammen i disse erindringer, diskuteres en specifik detaljefejl: Den meget hyppige og meget stærke formodning om at have set det første fly ramme, allerede den dag, det skete, skønt billeder heraf først blev tilgængelige senere. Det argumenteres for, at også denne fejl og tilsvarende fundet i andre studier er kompatibel med en forståelse af erindringerne som dannet ved, at almindelige fortolknings- og hukommelsesmekanismer gives den opgave at skabe orden og mening i en begivenhed, der ikke lod sig indpasse i eksisterende fortolkningsstrukturer. Tre yderligere undersøgelser benyttes undervejs i afhandlingen til at afklare mindre spørgsmål, og i alt deltog således 288 danske unge i undersøgelsen.

AB - Afhandlingen introducerer nyhedsdiffusionsforskning som ramme for studiet af nyheders spredning, gennemgår denne traditions studier af bl.a. Kennedymordet, Palmemordet og 11. september 2001, og præsenterer på denne baggrund egne spørgeskemadata indsamlet fra 129 danske studerende mindre end 24 timer efter angrebet på World Trade Center og Pentagon. Med disse beskrives nyhedens spredningshastighed og kommunikationskanaler, de unges umiddelbare reaktioner og eksempler på, hvad de allerede da vidste om angrebet selv og formodede om dets videre kontekst. Der gives også en skitse af danske mediers dækning af begivenheden på selve dagen, så oplevelse, reaktioner og fortolkninger kan forstås på baggrund af den til rådighed stående information. Dernæst introduceres hukommelsesforskningens blitzerindringsparadigme, der tilsiger, at egen tilegnelse af sådanne nyheder huskes livagtigt og længe, men stiller spørgsmålstegn ved, hvor korrekt. Data indhentet ni måneder senere fra 100 af de oprindelige 129 unge benyttes til at diskutere blitzerindringsforskningens to teoretiske hovedpositioner samt et par mere specifikke spørgsmål fra blitzerindringslitteraturen. Der findes meget høj livagtighed af erindringerne efter ni måneder, og korrekt erindring af egen tilegnelse hos seks ud af ti, men sikkerhed på at huske korrekt hos flere; og den store livagtighed af og tiltro til erindringerne vises at samvariere med vurderinger d. 12. september 2001 af niveauet for, hvor meget man havde tænkt på og talt om angrebet de første 24 timer. Resultaterne vurderes at være i bedre overensstemmelse med teorien om blitzerindring som dannet af almindelige hukommelsesmekanismer, der virker over tid, end med teorien om en særmekanisme, der virker i øjeblikket, og der argumenteres for, at dette er kompatibelt med hovedparten af sammenlignelige studier både før og efter 2001. Som eksempel på, hvor forholdet mellem faktisk korrekthed og tiltro til korrekthed bryder sammen i disse erindringer, diskuteres en specifik detaljefejl: Den meget hyppige og meget stærke formodning om at have set det første fly ramme, allerede den dag, det skete, skønt billeder heraf først blev tilgængelige senere. Det argumenteres for, at også denne fejl og tilsvarende fundet i andre studier er kompatibel med en forståelse af erindringerne som dannet ved, at almindelige fortolknings- og hukommelsesmekanismer gives den opgave at skabe orden og mening i en begivenhed, der ikke lod sig indpasse i eksisterende fortolkningsstrukturer. Tre yderligere undersøgelser benyttes undervejs i afhandlingen til at afklare mindre spørgsmål, og i alt deltog således 288 danske unge i undersøgelsen.

KW - 11. September

KW - nyheder

KW - nyhedsdiffusion

KW - September 11

KW - news diffusion

KW - flashbulb memory

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Mobilgenerationens Kennedymord?

PB - InDiMedia, Department of Communication, Aalborg University

CY - Aalborg

ER -

Hansen T. Mobilgenerationens Kennedymord? oplevelse og erindring af World Trade Center-angrebet blandt unge danskere. Aalborg: InDiMedia, Department of Communication, Aalborg University, 2006.