Modernitet og forbrugskultur i Chile

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Resumé

I de sidste årtier er Chile blevet et egentligt forbrugersamfund. Udbredelsen af forbrugskulturen og forbrugerismen er centrale fænomener i chilenernes dagligliv og har nået et omfang, som har konsekvenser for de borgere, der ikke kan deltage fuldt ud heri, noget som er typisk for et samfund med en ujævn økonomisk udvikling og med store sociale forskelle. Denne proces er ikke et produkt af en stille, fredelig og naturlig samfundsudvikling, således som magteliten og de toneangivende intellektuelle i Chile har fremstillet det.
Som jeg vil vise, er skabelsen af et egentlig forbrugssamfund knyttet til en række faktorer. For det første skyldes det en bevidst strategi og et valg, som blev truffet af en alliance mellem militæret og nogle chilenske økonomer, uddannet ved Chicago Universitet, de såkaldte ”chicago-boys”. Det var en følge af ønsket hos de dominerende grupper om at finde et alternativ til det modernitetsparadigme, som havde søgt at inddrage de folkelige sektorer og hvor staten havde en fremtrædende rolle, når det gjaldt den økonomiske udvikling, uddannelse, sundhed, forsorg og fordeling af ressourcer. Jeg refererer til det modernitetsparadigme, som var fremtrædende i 60-erne - De Kristelige Demokraters ”revolution i frihed”- og Allendes Folkeenhed i de tidlige 70-ere.
For det andet blev forbrugersamfund og forbrugskultur en fælles utopi, som har forenet politikere og intellektuelle fra højrefløjen og den fornyede venstrefløj fra de sidste år af Pinochets diktatur (1973-1990) og op til i dag. Ifølge disse er Chile blevet et moderne samfund netop i kraft af, at Chile er et ægte forbrugersamfund med alt, hvad dette indebærer, såvel materielt som symbolsk. For det tredje er billedet af Chile som en ”supermoderne” nation i den latinamerikanske kontekst en udbredt forestilling hos chilenerne. Man kan hævde, at de neoliberale reformer, som eliterne har forsøgt at indføre i Latinamerika i de sidste årtier, aldrig har fået en folkelig opbakning på kontinentet. Chile er det eneste land, (i Latinamerika) hvor en neoliberal revolution afgørende har ændret folks mentalitet, og hvor selv tidligere venstrefløjsintellektuelle forsvarer dens resultater ivrigt.
OriginalsprogDansk
TitelChile : mellem fortid og fremtid
RedaktørerMartin Lindhardt, Rita Cancino, Dorthe Brogård Kristensen
Antal sider15
Udgivelses stedAalborg
ForlagAalborg Universitetsforlag
Publikationsdatodec. 2012
Sider181-196
ISBN (Trykt)978-87-7112-057-8
StatusUdgivet - dec. 2012

Emneord

  • Chiles forbrug og kultur

Citer dette

Cristoffanini, P. R. (2012). Modernitet og forbrugskultur i Chile. I M. Lindhardt, R. Cancino, & D. Brogård Kristensen (red.), Chile: mellem fortid og fremtid (s. 181-196). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
Cristoffanini, Pablo Rolando. / Modernitet og forbrugskultur i Chile. Chile: mellem fortid og fremtid. red. / Martin Lindhardt ; Rita Cancino ; Dorthe Brogård Kristensen. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag, 2012. s. 181-196
@inbook{3adc6e50dbd311dda016000ea68e967b,
title = "Modernitet og forbrugskultur i Chile",
abstract = "I de sidste {\aa}rtier er Chile blevet et egentligt forbrugersamfund. Udbredelsen af forbrugskulturen og forbrugerismen er centrale f{\ae}nomener i chilenernes dagligliv og har n{\aa}et et omfang, som har konsekvenser for de borgere, der ikke kan deltage fuldt ud heri, noget som er typisk for et samfund med en uj{\ae}vn {\o}konomisk udvikling og med store sociale forskelle. Denne proces er ikke et produkt af en stille, fredelig og naturlig samfundsudvikling, s{\aa}ledes som magteliten og de toneangivende intellektuelle i Chile har fremstillet det.Som jeg vil vise, er skabelsen af et egentlig forbrugssamfund knyttet til en r{\ae}kke faktorer. For det f{\o}rste skyldes det en bevidst strategi og et valg, som blev truffet af en alliance mellem milit{\ae}ret og nogle chilenske {\o}konomer, uddannet ved Chicago Universitet, de s{\aa}kaldte ”chicago-boys”. Det var en f{\o}lge af {\o}nsket hos de dominerende grupper om at finde et alternativ til det modernitetsparadigme, som havde s{\o}gt at inddrage de folkelige sektorer og hvor staten havde en fremtr{\ae}dende rolle, n{\aa}r det gjaldt den {\o}konomiske udvikling, uddannelse, sundhed, forsorg og fordeling af ressourcer. Jeg refererer til det modernitetsparadigme, som var fremtr{\ae}dende i 60-erne - De Kristelige Demokraters ”revolution i frihed”- og Allendes Folkeenhed i de tidlige 70-ere.For det andet blev forbrugersamfund og forbrugskultur en f{\ae}lles utopi, som har forenet politikere og intellektuelle fra h{\o}jrefl{\o}jen og den fornyede venstrefl{\o}j fra de sidste {\aa}r af Pinochets diktatur (1973-1990) og op til i dag. If{\o}lge disse er Chile blevet et moderne samfund netop i kraft af, at Chile er et {\ae}gte forbrugersamfund med alt, hvad dette indeb{\ae}rer, s{\aa}vel materielt som symbolsk. For det tredje er billedet af Chile som en ”supermoderne” nation i den latinamerikanske kontekst en udbredt forestilling hos chilenerne. Man kan h{\ae}vde, at de neoliberale reformer, som eliterne har fors{\o}gt at indf{\o}re i Latinamerika i de sidste {\aa}rtier, aldrig har f{\aa}et en folkelig opbakning p{\aa} kontinentet. Chile er det eneste land, (i Latinamerika) hvor en neoliberal revolution afg{\o}rende har {\ae}ndret folks mentalitet, og hvor selv tidligere venstrefl{\o}jsintellektuelle forsvarer dens resultater ivrigt.",
keywords = "Chiles forbrug og kultur",
author = "Cristoffanini, {Pablo Rolando}",
year = "2012",
month = "12",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-7112-057-8",
pages = "181--196",
editor = "Martin Lindhardt and Rita Cancino and {Brog{\aa}rd Kristensen}, Dorthe",
booktitle = "Chile",
publisher = "Aalborg Universitetsforlag",

}

Cristoffanini, PR 2012, Modernitet og forbrugskultur i Chile. i M Lindhardt, R Cancino & D Brogård Kristensen (red), Chile: mellem fortid og fremtid. Aalborg Universitetsforlag, Aalborg, s. 181-196.

Modernitet og forbrugskultur i Chile. / Cristoffanini, Pablo Rolando.

Chile: mellem fortid og fremtid. red. / Martin Lindhardt; Rita Cancino; Dorthe Brogård Kristensen. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag, 2012. s. 181-196.

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

TY - CHAP

T1 - Modernitet og forbrugskultur i Chile

AU - Cristoffanini, Pablo Rolando

PY - 2012/12

Y1 - 2012/12

N2 - I de sidste årtier er Chile blevet et egentligt forbrugersamfund. Udbredelsen af forbrugskulturen og forbrugerismen er centrale fænomener i chilenernes dagligliv og har nået et omfang, som har konsekvenser for de borgere, der ikke kan deltage fuldt ud heri, noget som er typisk for et samfund med en ujævn økonomisk udvikling og med store sociale forskelle. Denne proces er ikke et produkt af en stille, fredelig og naturlig samfundsudvikling, således som magteliten og de toneangivende intellektuelle i Chile har fremstillet det.Som jeg vil vise, er skabelsen af et egentlig forbrugssamfund knyttet til en række faktorer. For det første skyldes det en bevidst strategi og et valg, som blev truffet af en alliance mellem militæret og nogle chilenske økonomer, uddannet ved Chicago Universitet, de såkaldte ”chicago-boys”. Det var en følge af ønsket hos de dominerende grupper om at finde et alternativ til det modernitetsparadigme, som havde søgt at inddrage de folkelige sektorer og hvor staten havde en fremtrædende rolle, når det gjaldt den økonomiske udvikling, uddannelse, sundhed, forsorg og fordeling af ressourcer. Jeg refererer til det modernitetsparadigme, som var fremtrædende i 60-erne - De Kristelige Demokraters ”revolution i frihed”- og Allendes Folkeenhed i de tidlige 70-ere.For det andet blev forbrugersamfund og forbrugskultur en fælles utopi, som har forenet politikere og intellektuelle fra højrefløjen og den fornyede venstrefløj fra de sidste år af Pinochets diktatur (1973-1990) og op til i dag. Ifølge disse er Chile blevet et moderne samfund netop i kraft af, at Chile er et ægte forbrugersamfund med alt, hvad dette indebærer, såvel materielt som symbolsk. For det tredje er billedet af Chile som en ”supermoderne” nation i den latinamerikanske kontekst en udbredt forestilling hos chilenerne. Man kan hævde, at de neoliberale reformer, som eliterne har forsøgt at indføre i Latinamerika i de sidste årtier, aldrig har fået en folkelig opbakning på kontinentet. Chile er det eneste land, (i Latinamerika) hvor en neoliberal revolution afgørende har ændret folks mentalitet, og hvor selv tidligere venstrefløjsintellektuelle forsvarer dens resultater ivrigt.

AB - I de sidste årtier er Chile blevet et egentligt forbrugersamfund. Udbredelsen af forbrugskulturen og forbrugerismen er centrale fænomener i chilenernes dagligliv og har nået et omfang, som har konsekvenser for de borgere, der ikke kan deltage fuldt ud heri, noget som er typisk for et samfund med en ujævn økonomisk udvikling og med store sociale forskelle. Denne proces er ikke et produkt af en stille, fredelig og naturlig samfundsudvikling, således som magteliten og de toneangivende intellektuelle i Chile har fremstillet det.Som jeg vil vise, er skabelsen af et egentlig forbrugssamfund knyttet til en række faktorer. For det første skyldes det en bevidst strategi og et valg, som blev truffet af en alliance mellem militæret og nogle chilenske økonomer, uddannet ved Chicago Universitet, de såkaldte ”chicago-boys”. Det var en følge af ønsket hos de dominerende grupper om at finde et alternativ til det modernitetsparadigme, som havde søgt at inddrage de folkelige sektorer og hvor staten havde en fremtrædende rolle, når det gjaldt den økonomiske udvikling, uddannelse, sundhed, forsorg og fordeling af ressourcer. Jeg refererer til det modernitetsparadigme, som var fremtrædende i 60-erne - De Kristelige Demokraters ”revolution i frihed”- og Allendes Folkeenhed i de tidlige 70-ere.For det andet blev forbrugersamfund og forbrugskultur en fælles utopi, som har forenet politikere og intellektuelle fra højrefløjen og den fornyede venstrefløj fra de sidste år af Pinochets diktatur (1973-1990) og op til i dag. Ifølge disse er Chile blevet et moderne samfund netop i kraft af, at Chile er et ægte forbrugersamfund med alt, hvad dette indebærer, såvel materielt som symbolsk. For det tredje er billedet af Chile som en ”supermoderne” nation i den latinamerikanske kontekst en udbredt forestilling hos chilenerne. Man kan hævde, at de neoliberale reformer, som eliterne har forsøgt at indføre i Latinamerika i de sidste årtier, aldrig har fået en folkelig opbakning på kontinentet. Chile er det eneste land, (i Latinamerika) hvor en neoliberal revolution afgørende har ændret folks mentalitet, og hvor selv tidligere venstrefløjsintellektuelle forsvarer dens resultater ivrigt.

KW - Chiles forbrug og kultur

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 978-87-7112-057-8

SP - 181

EP - 196

BT - Chile

A2 - Lindhardt, Martin

A2 - Cancino, Rita

A2 - Brogård Kristensen, Dorthe

PB - Aalborg Universitetsforlag

CY - Aalborg

ER -

Cristoffanini PR. Modernitet og forbrugskultur i Chile. I Lindhardt M, Cancino R, Brogård Kristensen D, red., Chile: mellem fortid og fremtid. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. 2012. s. 181-196