Abstract
MODSÆTNINGER er en undersøgelse af fænomenet kontraster inden for kunst, arkitektur og design. Bogen beskriver en lang række forskellige aspekter af fænomenet, men indkredser også de basale formmæssige kontrasttyper og opstiller på den baggrund en videnskabeligt baseret formlære inden for tredimensional form.
I MODSÆTNINGER vil læseren stifte bekendtskab med en lang række synsvinkler på tvedelthedens og enhedens natur. Modsætninger er den hurtigste vej til at træffe valg, når man står over for et komplekst problem. Derfor anvendes de. Metoden er effektiv, fordi den skaber klarhed, men i nogle tilfælde også problematisk, fordi den udelader nuancer. Denne bog undersøger hvorledes modsætninger, form og oplevelsen af form hænger sammen.
Bogen kan læses på flere måder: Dels som elementær indføring i nogle af formgivningens basale tankemønstre, dels som et bidrag til udviklingen af en formteori, der ydermere sætter tankegangen ind i en større sammenhæng, idet der refereres til både klassisk filosofi, kunstneres udsagn om den skabende proces, perception, kognitiv psykologi og den nyeste hjerneforskning.
Skønt referencerne således er hentet fra vidt forskellige steder, vil man kunne se, at forfatterens sigte er målrettet at tilvejebringe viden, som har relevans for både den teoretiske forståelse og evnen til at praktisere formgivning på professionelt niveau.
MODSÆTNINGER skulle gerne gøre det klart, at den æstetiske side af formgivning har nogle virkemidler og regler, som kunstnere altid har forstået og som moderne videnskab indenfor neuro- og perceptionsforskning i dag underbygger.
En central diskussion i denne borg er polariteten mellem tanke og følelse eller abstraktion og indføling, som Wilhelm Worringer formulerede det. Dette tema bliver forfulgt i flere kapitler og munder ud i en diskussion omkring forskellen på, hvorledes vi oplever rette linjer og kurver.
Bogen samler trådene med at opstille en formmodel, FORMCIRKLEN, hvor netop modsætningen mellem disse to, kurven og den rette linje, definerer de to elementære formtyper, som al formgivning på den ene eller anden måde tager udgangspunkt i.
Målet med bogen er ikke at diktere en bestemt holdning til æstetik, men øge bevidstheden om, at vi i formgivningen har et sprog til rådighed, der ikke kun er tidsbestemt. Derfor har formgiveren et behov for konkret viden om, hvad formpaletten indeholder og hvad formtyperne rent faktisk udtrykker.
I 2018 udgaven er der blevet foretaget en lang række ændringer, tilføjelser og rettelser, særligt i afsnittet omkring kognition og hjerneforskning, hvor den nyeste forskning har åbnet for at forstå modsætningsproblematikken i relation til form, på en helt ny og langt mere tilfredsstillende måde.

Originalsprog | Dansk |
---|
Forlag | Aalborg Universitetsforlag |
---|---|
Antal sider | 142 |
ISBN (Trykt) | 978-87-7210-015-9 |
Status | Udgivet - 2019 |