Abstract
Baggrund
Aalborg Sygehus og Region Nordjylland har indgået en forebyggelsesaftale rettet mod sygehusets patienter. Indsatsområderne er: Kost, Rygning, Alkohol og Motion, kaldet KRAM.
I hæmodialyseafsnittet på Aalborg Sygehus har en gruppe sygeplejersker ud fra KRAM-områderne valgt at sætte fokus på motion.
Dialysepatienter kan have problemer med træthed, kramper, uro og smerter i benene. De har begrænset energi, og som følge deraf har de ofte et lavt aktivitetsniveau, hvorfor det er vigtigt at tage stilling til begreberne motion og fysisk aktivitet. Dialysebehandlingen er oftest livslang og foregår almindeligvis i 4 timer 3 gange ugentligt.
I det aktuelle projekt arbejdes med motion, hvor motionen består af cykling på sengecykel samtidig med, at patienten er i dialyse.
Formål
Formålet med projektet er at finde ud af, hvordan kroniske hæmodialysepatienter oplever deres livskvalitet, og om livskvaliteten forbedres i forbindelse med sengecykling.
Metode
Der indgår 10 patienter i projektet i alderen 75-82 år. Patienterne har været i dialyse fra 4 til 14 år. Patienterne bliver interviewet i fokusgruppe ved interventionsperiodens start og slut. Interventionsperioden er 6 måneder, hvor patienterne cykler efter evne ved hver dialyse på en sengecykel. I perioden har hver patient en cykeldagbog, hvori den pågældende dags cykelforløb beskrives. Samtidig afholdes der månedlige statussamtaler med den enkelte patient.
Fund og perspektivering
Interventionsperioden er overstået, og patienterne har cyklet fra 5 minutter og op til 2 timer under hver behandling. I øjeblikket arbejdes med analysen af indsamlede data. De endelige fund fra undersøgelsen foreligger derfor endnu ikke, men patienterne udtrykker generelt stor tilfredshed med sengecyklingen.
Projektet danner grundlag for fortsat sengecykling i dialyseafdelingen. De fleste projektdeltagere samt adskillelige andre patienter cykler fast under hver behandling.
Fundene forventes formidlet i relevant faglig sammenhæng.

Originalsprog | Dansk |
---|---|
Publikationsdato | 28 okt. 2010 |
Antal sider | 1 |
Status | Udgivet - 28 okt. 2010 |
Udgivet eksternt | Ja |
Begivenhed | Forskningens Dag 2010 - Aalborg, Danmark Varighed: 28 okt. 2010 → 28 okt. 2010 |
Konference
Konference | Forskningens Dag 2010 |
---|---|
Land/Område | Danmark |
By | Aalborg |
Periode | 28/10/2010 → 28/10/2010 |