Abstract
Baggrund.
I forbindelse med strukturreformen og den nye sundhedslov skal alle danske sygehuse arbejde med krav fra Den Danske Kvalitetsmodel. I den forbindelse er der mellem Aalborg Sygehus og Region Nordjylland lavet en forebyggelsesaftale rettet mod sygehusets patienter. Indsatsområderne er: Kost, Rygning, Alkohol og Motion kaldet KRAM.
I hæmodialyseafsnittet på Aalborg Sygehus, hvor der dagligt kommer kroniske hæmodialysepatienter, har en gruppe sygeplejersker udfra KRAM-områderne valgt at sætte fokus på motion. Dette fordi der ses mulighed for en sundhedsfremmende og forebyggende indsats for patienterne.
De kroniske hæmodialysepatienter har symptomer på bl.a. træthed, kramper, uro i benene og smerter. Patienterne er ofte passive og sover meget under dialysebehandlingen, der som oftest er livslang og foregår 3 gange ugentligt af 4 timers varighed. Patienterne har et begrænset energi niveau og som følge deraf, er det vigtig at tage stilling til begreberne motion og fysisk aktivitet. I det aktuelle projekt hvor der arbejdes med motion, består motionen af cykling på sengecykel samtidig med, at patienten er i dialyse.
Formål
Formålet med projektet er at finde ud af, hvordan kroniske hæmodialysepatienter oplever deres livskvalitet, og om der evt. sker en forbedring i livskvaliteten i forbindelse med sengecykling.
Metode
Der indgår 10 patienter i projektet, og interventionsperioden er 6 måneder, hvor patienterne interviewes i fokusgruppe ved projektstart og – slut. Efter startinterviewet og i de efterfølgende 6 måneder cykler patienterne efter evne ved hver dialyse på en sengecykel. I perioden har hver patient en cykeldagbog, hvori der skrives dato, hvor lang tid de cykler og eventuelle oplevelser. Cykeldagbogen følger patienternes sygeplejejournal. Notaterne i dagbogen er samtidig genstand for samtaler med den enkelte patient, som på den måde løbende informerer om oplevelserne.
Resultater og Perspektivering:
Resultaterne af undersøgelsen foreligger endnu ikke. Halvdelen af interventionsperioden er gået på nuværende tidspunkt, og patienterne cykler alt mellem 5 min. og op til 2 timer under hver behandling. Afsluttende fokusgruppeinterview forventes afholdt ultimo april. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af dette år. Der er ønske om, at resultaterne skal danne grundlag for fortsat sengecykling i dialyseafdelingen. Endvidere forventes resultaterne formidlet i relevant faglig sammenhæng.

Originalsprog | Dansk |
---|---|
Publikationsdato | 7 maj 2010 |
Antal sider | 1 |
Status | Udgivet - 7 maj 2010 |
Udgivet eksternt | Ja |
Begivenhed | Sygeplejesymposium 2010 - Aalborg, Danmark Varighed: 7 maj 2010 → 7 maj 2010 |
Konference
Konference | Sygeplejesymposium 2010 |
---|---|
Land/Område | Danmark |
By | Aalborg |
Periode | 07/05/2010 → 07/05/2010 |
Emneord
- hæmodialysepatienter
- motion
- patientoplevelse
- sengecykling