Abstract
Artiklen tager udgangspunket i en definition af kernebegrebet 'musikterapeutens disciplinerede subjektivitet' som en overordnet betegnelse for de stilstande og bevægelser, der er improvisation i en klinisk situation. Dette begreb er vokset ud af forfatterens erfaringer som underviser, kliniker, supervisor og forsker. Begrebet bliver rammet ind teoretisk og belyst ud fra empirisk fænomenologisk forskning i musikterapeutens foreståelse og anvendelse af modoverføring i musikalsk improvisation i voksenpsykiatrien. Det bliver relateret til de psykodynamiske begreber overføring, modoverføring og modstand, og de behandlingsmæssige konsekvenser for musikterapi i psykiatrien berøres. Artiklen er en bearbejdning og videreførelse af forfatterens tiltrædelsesforedrag som professor ved Aalborg Universitet i 2006.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Psyke & Logos |
| Vol/bind | 28 |
| Udgave nummer | 1 |
| Sider (fra-til) | 358-384 |
| Antal sider | 26 |
| ISSN | 0107-1211 |
| Status | Udgivet - 2007 |