Abstract
Fortæl mig hvilken musik, du lytter til, og jeg kan fortælle dig, hvem du er. Påstanden holder ikke helt, men det kan slås fast, at der er en tæt sammenhæng mellem musikpræferencer og identitetsdannelse (Ruud 1997; Bonde 2009). Ligeledes har et internationalt forskerteam påvist en sammenhæng mellem musikpræferencer og personlige værdier (Boer et al. 2011). Vores musiksmag afslører således noget om vores værdier, og det viser sig, at unge mennesker knytter særlige bånd til hinanden, når de deler en musikoplevelse, hvis det altså vel at mærke er musik, de holder af (Boer et al. 2011). Musikpræferencer kan så at sige signalere en vis værdimæssig lighed to personer imellem, og det kan bidrage til social tilknytning. Denne forskning bekræfter en viden, de fleste allerede har erfaret: at musik er en vigtig ingrediens, når vi danner fællesskaber. I forlængelse af det, er det oplagt at spørge om disse resultater også ville gælde ældre mennesker, og specifikt ældre med demens. Vil ældre demensramte stadig forbinde deres egen personlige musik med deres personlige værdier? Vil de stadig have glæde af at kunne ’dele’ deres musik med andre? Vil det give en følelse af fællesskab? Det tyder det på. Netop dette vil blive belyst i kapitlet og videre anvendt i en argumentation for, at der i omsorgsarbejde med mennesker, som har vanskeligt ved at indgå i fællesskaber pga. en demenssygdom, kan inddrages viden om hvordan netop fællesskab og samvær styrkes af musik. Det indebærer ikke blot viden om, hvad musik er, f.eks. som et produkt på en CD, men viden om hvordan musik indgår som noget grundlæggende i menneskelig kommunikation. Musik belyses således ikke udelukkende som et æstetisk produkt, men som en handling der konstruerer samvær, og således kan dække grundlæggende psykosociale behov.
Fokus for kapitlet er på den gruppe demensramte som pga. moderat til svær demens og urolig adfærd ikke længere kan bo i eget hjem og derfor bor på plejehjem. Den urolige, agiterede adfærd er en stor udfordring i den daglige pleje og omsorg, og med vidtgående konsekvenser for personen selv i form af fald i livskvalitet, risiko for overbehandling med antipsykotisk medicin, samt stress og udbrændthed hos de nærmeste omsorgsgivere. Kan vores viden, om hvordan musik kan skabe samvær og er grundlæggende i den menneskelige kommunikation, anvendes i denne sammenhæng? I de nationale retningslinjer for demens anbefaler Sundhedsstyrelsen ’ikke-farmakologisk behandling’ som den førstevalgte indsats ved agitation, og det er nærlæggende at undersøge om musikterapi som en ikke-farmakologisk behandling kan bidrage til at mindske agiteret adfærd.
Med en personcentreret demensfilosofi som den teoretiske referenceramme vil jeg beskrive en undersøgelse, hvor formålet var at vurdere om musikterapi kan mindske symptomer på agiteret adfærd. Undersøgelsen var et randomiseret, kontrolleret cross-over-design og foregik på 14 norske og danske plejehjem med i alt 42 demensramte plejehjemsbeboere. De statistiske analyser viste et signifikant fald i personalets oplevelse af agiteret adfærd. På baggrund af denne undersøgelse konkluderes, at musikterapi med fordel kan indgå i en bred tværfaglig indsats med henblik på at mindske agiteret adfærd.
Fokus for kapitlet er på den gruppe demensramte som pga. moderat til svær demens og urolig adfærd ikke længere kan bo i eget hjem og derfor bor på plejehjem. Den urolige, agiterede adfærd er en stor udfordring i den daglige pleje og omsorg, og med vidtgående konsekvenser for personen selv i form af fald i livskvalitet, risiko for overbehandling med antipsykotisk medicin, samt stress og udbrændthed hos de nærmeste omsorgsgivere. Kan vores viden, om hvordan musik kan skabe samvær og er grundlæggende i den menneskelige kommunikation, anvendes i denne sammenhæng? I de nationale retningslinjer for demens anbefaler Sundhedsstyrelsen ’ikke-farmakologisk behandling’ som den førstevalgte indsats ved agitation, og det er nærlæggende at undersøge om musikterapi som en ikke-farmakologisk behandling kan bidrage til at mindske agiteret adfærd.
Med en personcentreret demensfilosofi som den teoretiske referenceramme vil jeg beskrive en undersøgelse, hvor formålet var at vurdere om musikterapi kan mindske symptomer på agiteret adfærd. Undersøgelsen var et randomiseret, kontrolleret cross-over-design og foregik på 14 norske og danske plejehjem med i alt 42 demensramte plejehjemsbeboere. De statistiske analyser viste et signifikant fald i personalets oplevelse af agiteret adfærd. På baggrund af denne undersøgelse konkluderes, at musikterapi med fordel kan indgå i en bred tværfaglig indsats med henblik på at mindske agiteret adfærd.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Titel | Det aldrende samfund : Udfordringer og nye muligheder |
Redaktører | Per H. Jensen, Tine Rostgaard |
Antal sider | 17 |
Udgivelsessted | Frederiksberg C |
Forlag | Frydenlund Academic |
Publikationsdato | nov. 2015 |
Sider | 288-304 |
Kapitel | 16 |
ISBN (Trykt) | 978-87-7118-328-3 |
Status | Udgivet - nov. 2015 |
Navn | Ældre og Samfund |
---|---|
Nummer | 1 |
Vol/bind | 1 |
ISSN | 2246-3658 |
Emneord
- ældre
- demens
- musikterapi