Nabostøj i danske etageboliger – Gener og potentielle helbredseffekter

Det akustiske indeklima er en meget væsentlig del af det samlede indeklima i boliger: Et godt akustisk indeklima kan defineres som bl.a. fravær af uønsket støj, tilstedeværelse af ro, ”privathed/privacy”, og muligheder for akti-vite¬ter uden at genere andre beboere. I det følgende fokuseres på nabostøj.

Et dårligt akustisk indeklima kan være skade-ligt for helbredet, idet støj fx kan påvirke søvn og afslapning negativt, og nabostøj kan i øvrigt give anledning til konflikter. Samlet set kan et dårligt eller utilfredsstillende akustisk inde¬klima derfor reducere livskvaliteten for beboerne betydeligt. Af helbredsmæssige grunde har de fleste lande (i hvert fald i Europa) krav til lydisolation mellem boliger i nyt boligbyggeri, men generelt ikke til renove-rede boliger.

Der er i Danmark i alt ca. 2,7 mio. boliger. Af disse er knapt 1,1 mio. etageboliger, hvoraf over halvdelen er bygget, før der var nationale krav til lydisolationen, og kun ca. 6 % af alle etageboliger er bygget efter at de seneste skærpelser af bygningsreglementets lydisola-tions¬krav i 2008 har fået effekt. Disse fakta indikerer, at lydforholdene i de fleste danske etageboliger ikke er tidssvarende.

I Danmark har der siden år 2000 været gen-nem¬ført sundheds- og sygeligheds¬under¬søgel-ser, se illustration af spørgeskemaer i Figur 1. Den seneste nationale sundheds- og sygelig-heds¬undersøgelse, der er udført i 2017 (1), viser, at ca. 36 % af beboerne i danske etage-boligejendomme er generet af nabostøj, mens kun henholdsvis ca. 12 % og 6 % af beboerne i række¬huse og enfamiliehuse er generet af nabo¬støj. Ud over de rent komfortmæssige aspekter, kan nabostøj give anledning til andre typer gener som nævnt ovenfor, herunder søvnforstyrrelser. Der er således flere grunde til at betragte en boligs lydforhold som en vigtig kvalitet, der skal tages stilling til ved renovering af boliger.

I 2015 samarbejdede Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved SDU og Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet om et konferencepaper (2) baseret på data fra Sundheds- og sygeligheds¬under-søgelsen 2013 (SUSY-2013), der viste, at andel beboere i etageboliger generet af nabo-støj var mere end dobbelt så højt som for trafik¬støj Endvidere blev konstateret, at inter-nationale undersøgelser fokuserer på helbreds-mæssige følgevirkninger af trafikstøj, se fx (3) og (4), og analyser af nabostøj nævnes ikke, uanset at en række lande inkluderer nabostøj i nationale undersøgelser. Efterfølgende beslut-tede SBi og SIF at søge midler til yder¬ligere forskning af nabostøjgener, bl.a. baseret på SUSY-data, og af, hvordan nabostøjgenerne fremover kan reduceres ved bedre kommuni-ka¬tion om bygnings¬mæssige tiltag kombineret med mere optimerede renoveringsprocesser. Projektet er finansieret af Realdania, Lands-byggefonden og Aase og Ejnar Danielsens Fond og blev påbegyndt i efteråret 2016.

Projekttitlen er "Implementering af LYDKVALITET ved renovering af etage-bolig¬byggeri – Et pilotprojekt" og projektet er opdelt i tre, delvist parallelt løbende dele:
• Del A: Nabostøjgener i etageboliger og sammenhæng med bygningstyper
• Del B: Lydklassificering/lydbestemmelser for renoveret etageboligbyggeri
• Del C: God praksis ved lydrenovering af ældre etageboligbyggeri

Denne artikel vedrører primært resultater fra projektdel A, som er fokuserer på analyser af SUSY-data. I afsnittet om etageboligbyggeri i Danmark er vist de nye lydklasser for ældre boligbyggeri, men øvrige projektresultater publiceres separat.