Naturlige og regulerede vandløb - debat om blødbundsvandløb

Påstanden i dette indlæg er, at indsatskravene i vandplanerene omhandlende ændret vandløbsvedligeholdelse og vandløbsreguleringer oftest vil være utilstrækkelige til at kunne føre til opfyldelse af de ønskede miljømål for de langsomt løbende blødbundsvandløb. Hovedproblemet er, at mål og virkemidler ikke passer sammen, idet det der skaber den bløde bund, er den lave strømningshastighed som igen er en følge af et lavt fald. Selv om en ændret grødeskæring kan medføre en vis forbedret miljøkvalitet, kan dette ikke kompensere for den lave strømhastighed. Ved en reduktion af grødeskæringen vil bundsubstratet fortsat være blødt og mudret.

Vandløb, som er upåvirkede af menneskelig indgriben, har ikke blød bund. Hvis terrænets naturlige fald er meget lille medfører afstrømningen, at der opstår vådområde, moser eller søer. Kun hvor der lokalt forekommer et større fald, vil der dannes en vandløbsseng med en tydelig afgrænsning til omgivelserne. Vandløb med blød bund er opstået ved menneskelig indgriben, hvor de oprindelige morfologiske strukturer (bestående af vådområder forbundet med reelle vandløbsstrækninger) gennem reguleringer og kanaliseringer er omdannet til ensartede retlinede vandløb med lille fald.

En reel forbedring af den økologiske kvalitet i blødbundsvandløbene kan opnås ved en langsigtet og gradvis tilbagevenden til ovennævnte morfologisk struktur.