No Filter Society: Når fremtiden banker på: - En problembaseret og legende designtilgang til undervisning i sociale medier

Tajanna Bye Juul*, Sofie Kinch, Stine Ejsing-Duun, Jette Dalum

*Kontaktforfatter

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelFormidling

Abstrakt

I denne artikel præsenterer forfatterne et undervisningsforløb med fokus på mellemtrinnet og udskolingens digitale myndiggørelse i teknologiforståelsesfaget. Forløbet er udformet som en scenariedidaktisk workshop, der præsenterer en fremtid, hvor verden er blevet overtaget af et netværk af intelligente computere kaldet Superclusteret. Menneskeracens sidste bastion er oprørsgruppen No Filter Society, og oprørslederen Trinity Morpheus beder eleverne om hjælp til at gendesigne nutidens teknologier, så menneskeheden undgår den dystopiske fremtid.

Workshoppen bygger på designprincipper fra henholdsvis Fremtidsværksteder og Fictional Inquiry. Gennem workshoppen arbejder eleverne således kritisk konstruktivt gennem fire missioner, der munder ud i elevernes eget forslag til redesign af en mere digital bæredygtig udgave af de forskellige sociale medier. Workshoppen er blevet udviklet gennem Design Based Research. Du kan læse mere om forløbet på www.nofisouls.nu.
OriginalsprogDansk
TidsskriftUnge Pædagoger
ISSN0106-5386
StatusUdgivet - 2022

Emneord

  • Teknologiforståelse
  • Dannelse
  • Design
  • Sociale medier

Citationsformater