Ny arbejdstilrettelæggelse, inddragelse af medarbejdererfaringer og arbejdsmiljø: litteraturgennemgang af forskningserfaringer relateret til den offentlige sektor

Ole H. Sørensen

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskningpeer review

335 Downloads (Pure)

Abstract

Hvilket forskningsmæssigt belæg er der for at inddragelse af medarbejdererfaringer ved ændringer af arbejdstilrettelæggelsen har positiv virkning på arbejdsmiljøet på offentlige arbejdspladser, og hvilken betydning har de konkrete omstændigheder og de anvendte metoder? Dette vigtige spørgsmål har sit afsæt i Kvalitetsreformen fra 2007. Denne rapport forsøger at besvare det gennem et systematisk review af den forskningsfaglige viden om medarbejderinddragelse og dets betydning for arbejdsmiljø. Formålet med denne kortlægning er at etablere et forskningsbaseret videngrundlag, som kan afgøre om, hvorvidt og hvordan inddragelse af medarbejdererfaringer kan være med til at sikre et godt arbejdsmiljø ved ændringer i arbejdstilrettelæggelsen.

Studiet bekræfter vigtigheden af medarbejderinddragelse og peger på centrale forudsætninger som eksempelvis ledelseskvalitet om inddragelse har en positiv virkning på arbejdsmiljøet. Tilsvarende peges der på konkrete anvendelige videnskabeligt undersøgte metoder, der kan give inspiration for virksomhederne. Men studiet afdækker i høj grad også den meget begrænsede viden om et kompliceret emne, som mange i arbejdsmiljøverdenen er meget optagede af og hvor sammenhængen mellem inddragelse og arbejdsmiljø ofte betragtes som selvindlysende. Med studiet er der, som det hedder i konklusionen, identificeret nogle vigtige brikker i et puslespil, og håbet er, at studiet i formidlet form både kan anvendes som inspiration i virksomhederne og desuden kan anspore til mere forskning og vidensudvikling.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedAalborg Universitet
Antal sider88
ISBN (Trykt)978-87-91831-54-6
StatusUdgivet - 10 jan. 2013

Emneord

  • indflydelse
  • medarbejdererfaringer
  • medarbejderinddragelse
  • arbejdsmiljø
  • omstilling
  • forandring

Citationsformater