Nye deltagelsesformer: Et fagligt inklusionspotentiale

Karin Tweddell Levinsen

    Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

    Abstract

    I den skolevirkelighed, projektet udfoldedes i, mødte vi fra begyndelsen på alle skoler elever, der af forskellige årsager havde det svært i skolen, og som i forskellige grader ikke deltog i det faglige arbejde. Vi mødte også lærere, der gerne ville gøre noget for disse elever, men som udtrykte, at de følte sig magtesløse. For projektet betød det, at samarbejdet med lærerne og afviklingen af interventionerne (Se Indledningen) i nogen grad blev påvirket, fordi lærerne måtte tilpasse deres hverdagspraksis i forhold til både klassen og de elever, der kun i nogen grad eller slet ikke deltog i det faglige arbejde. Disse iagttagelser korresponderer med anden ny forskning, der viser, at en øget mangfoldighed i elevgruppen er en af de største udfordringer, lærerne møder i deres hverdagspraksis, i forhold til inklusion (Tetler, Ferguson, Baltzer & Boye, 2012). Vi havde i projektet ingen baggrundsinformation ang. diagnoser, udfordringer etc. vedrørende elever, der ikke deltog i det faglige arbejde, og havde derfor ingen forhåndsviden om disse elever. I vore observationsbeskrivelser figurerer de således blot som elever, der i observationerne er fortolket som ikke-deltagende, eller som ofte ikke-deltagende i de faglige aktiviteter. Efterhånden som projektet skred frem, så vi imidlertid, at nogle af disse observerede elever begyndte at deltage. I nogle tilfælde skete forandringen “af sig selv”, mens det i andre var lærerne, der intervenerede og dermed holdt op med at være magtesløse. Da vi begyndte at få overblik over det store datamateriale, blev det tydeligt, at der foregik processer, hvor elever flyttede position fra fagligt ikke-deltagende til deltagende, og hvor lærere flyttede position fra at opleve magtesløshed til at udøve et handlerepertoire, der kunne stilladsere nogle elevers bevægelse hen mod at blive fagligt deltagende. Disse processer så ud til at have med projektets didaktik og brug af digital teknologi at gøre. Derfor blev deltagelse/ikke-deltagelse og sidenhen også inklusion tilføjet projektet som forskningstema. Fokus for dette kapitel er de elever, der flytter sig fra ikke-deltagelse til deltagelse. Vi beskriver først de forskningsmæssige rammer for at indfange deltagelse/ikke-deltagelse som fænomen. Herefter går vi tættere på den faktiske deltagelse gennem tre repræsentative cases, der efterfølgende analyseres. Afslutningsvis ser vi på, hvilke former for deltagelse og inklusion projektets didaktik og måde at inddrage digitale ressourcer på synes at fremme
    OriginalsprogDansk
    TitelDigital Produktion : Deltagelse og læring
    RedaktørerBirgitte Holm Sørensen, Karin Tweddell Levinsen, Helle Marie Skovbjerg
    Antal sider27
    Vol/bind1
    UdgivelsesstedFrederikshavn
    ForlagDafolo Forlag A/S
    Publikationsdato2017
    Udgave1
    Sider129-148
    Kapitel8
    ISBN (Trykt)978-87-7160-530-3
    StatusUdgivet - 2017
    NavnUndervisning og læring
    ISSN2246-3259

    Bibliografisk note

    udkommer i serien "Undervisning og læring" som er i BFI-listen opdateret 4/9 2017

    Emneord

    • Inklusion
    • deltagelse
    • digital
    • produktion
    • didaktik
    • design
    • elever som didaktiske designere

    Citationsformater