Om at bo sammen i et multietnisk boligområde

Knud Erik Hansen, Annette Heron Hansen, Hakan Kalkan, Winnie Rasmussen

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

    1414 Downloads (Pure)

    Abstract

    De historier, der fortælles om livet i de multietniske boligområder er ofte historier om ballade, ødelæggelser og  utryghed. Det er ofte historier om unge, der har en aparteadfærd. Der er meget få historier om, hvordan de voksne agerer i boligområdet. Denne rapport dykker ned i livet de voksne imellem og har en særlig fokus på den adfærd hos de voksne, der giver anledning til problemer. Rapporten bygger på samtaler med ca. 70 familier i tre boligområder og med ca. 30 professionelle i multietniske boligområder. Den viser, at beboerne generelt har et godt forhold til deres naboer. Mange hilser på og småsnakker med deres naboer. Det er kun få, der har socialt samvær med en nabo. Der er en generel hjælpsomhed naboerne i mellem. Naboerne har ofte kontakt på tværs af etniske gruppering. Beboernes kontakter i bebyggelserne ud over naboskabet sker ofte inden for etniske grupperinger. Problemer med de voksnes adfærd samler sig om affaldshåndtering, støj, renlighed og orden i kældre, opgange og udearealer. De fl este opgange fungerer uden nævneværdige problemer. I de opgange, hvor der er problemer er det typisk én husstand, der er anledningen til problemerne. Den 'ballade', som nogle unge laver i bebyggelsen fylder meget hos de voksne. Mange voksne har bekymringer for deres egne unge. Det er imidlertid kun et fåtal af de unge, der giver anledning til alvorlige problemer i bebyggelserne. Typisk er det unge fra kun 1 ud af 100 husstande. For det meste af den problematiske adfærd gælder, at det er hverdag for beboerne, men at det ikke sker hver dag.

    OriginalsprogDansk
    UdgivelsesstedHørsholm
    ForlagSBI forlag
    ISBN (Elektronisk)978-87-563-1402-2
    StatusUdgivet - 2010
    NavnSBI
    Nummer2010:01

    Emneord

    • integration
    • indvandrere
    • multietniske boligområder
    • netværk
    • familier
    • konflikter

    Citationsformater