Om stillingsfuldmagt og tegningsbeføjelse

Artiklen analyserer, hvordan aftalerettens stillingsfuldmagt og selskabsrettens tegningsregler har fælles baggrund, begreber og udfyldende principper. Med tre figurer, der beskrives verbalt, illustreres en integreret standard for stillingsfuldmagten og tegningsbeføjelsen, der begge analyseres i henhold til den ydre legitimation, som hhv. stillingen og tegningsbeføjelsen giver (”stillingssøjlen”), eventuelle forskelle mellem indre bemyndigelse og ydre legitimation (”legitimationslinjen”), samt det godtroskrav, der må opstilles til medkontrahenten (tredjemand), såfremt den, der handler på selskabets vegne, handler inden for den ydre legitimation, men uden for den indre bemyndigelse (”skyldsøjlen”). I artiklen påvises det, at at stillingsfuldmagt og tegningsbeføjelse kun tilsyneladende er modsætninger. Reelt kompletterer de hinanden, idet de indgår i et nyttigt samspil, hvor stillingsfuldmagten rummer baggrunden for og udfyldningen til det hele, mens tegningsbeføjelsen som en stillingsfuldmagt sui generis udgør en formaliseret, nødvendig overbygning på det fuldmagtsretlige regime. Artiklens tre verbalt formulerede figurer illustrerer stillingsfuldmagt og tegningsbeføjelse, integreret gennem 1) stillingssøjlen med den ydre legitimation for stillingsfuldmagt og tegningsbeføjelse, 2) legitimationslinjen med forskellen mellem ydre legitimation og indre bemyndigelse samt det herved skabte linjestykke B-C, hvor tredjemands gode eller onde tro bliver afgørende for selskabets bundethed, og 3) skyldsøjlen med tre niveauer for stigende krav til tredjemands gode tro.