Oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen - "tretrinsraketten"

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

En af de erklæringsmæssige udfordringer, som revisor i praksis oftest står over for, er spørgsmålet om, hvorvidt der i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten skal gives oplysninger om ledelsesansvar. Dette er i sagens natur altid en konkret vurdering, der afhænger af virksomheden, det eller de potentielt ansvarspådragende forhold og omstændighederne i øvrigt. Når dette er sagt, er det naturligvis muligt at sige noget generelt om, hvornår revisor skal give oplysninger om ledelsesansvar, og det er forfatterens erfaring, at det i den forbindelse meget ofte hjælper at fremstille vurderingen som en "tretrinsraket". Formålet med artiklen er at præsentere denne "tretrinsraket" – og dermed hjælpe revisor med at blive bedre til at vurdere, hvorvidt der skal gives oplysninger om ledelsesansvar.

"Tretrinsraketten" kan anvendes af revisor på tre forskellige måder:

(1) Den kan hjælpe revisor med at vurdere, hvorvidt der i en konkret situation skal gives oplysninger om ledelsesansvar
(2) Hvis revisor giver oplysninger om ledelsesansvar, kan den hjælpe revisor med at argumentere – i arbejdspapirerne og over for kunden – for, hvorfor der i den konkrete situation gives oplysninger om ledelsesansvar
(3) Hvis revisor ikke giver oplysninger om ledelsesansvar, kan den hjælpe revisor med at argumentere – i arbejdspapirerne – for, hvorfor der i den konkrete situation ikke gives oplysninger om ledelsesansvar.

Oplysninger om ledelsesansvar er relevante i revisionspåtegninger og erklæringer om udvidet gennemgang. I artiklen antages det, at der er tale om en revisionspåtegning. "Tretrinsraketten" kan imidlertid også anvendes på erklæringer om udvidet gennemgang.
OriginalsprogDansk
TidsskriftRevision & Regnskabsvaesen
Vol/bind2020
Udgave nummer1
Sider (fra-til)16-25
Antal sider10
ISSN0034-6918
StatusUdgivet - jan. 2020

Citationsformater