Overordnet vurdering af forsøg med fordeling af varmeudgifter efter principperne i Dynamisk Varmeregnskab

I en bekendtgørelse fra 2017 muliggjorde Boligministeren forsøg med fordeling af varmeudgifterne i lejeboliger efter måleresultater fra indeklimamålere i de enkelte lejligheder i en periode frem til udgangen af 2021. Dette notat evaluerer konceptet Dynamisk Varmeregnskab baseret på indeklimamålere på baggrund af kvalitativ og kvantitativ dataindsamling i to boligforeninger med samlet 448 lejligheder.
Den kvalitative dataindsamling med interview med beboere og driftspersonale i de berørte boligforeninger har afsløret en del usikkerhed og utilfredshed med konceptet. Der udtrykkes et behov for kompetenceløft til driftspersonalet og et behov for bedre kommu-nikation til beboerne.
Beboernes socioøkonomiske forhold havde kun lille betydning for om udgifterne under Dynamisk Varmeregnskab steg eller faldt sammenlignet med regnskaber baseret på varmefordelingsmålere. De vedtagne principper gav dog langt mindre forskelle mellem høj og lav betaling I Dynamisk Varmeregnskab. Det skyldes beboernes ønske om mindre omfordeling og dermed de vedtagne beregningsprincipper, samt at varmeoverførslen mellem lejlighederne ikke længere indgik i beregningsgrundlaget.
Datagrundlaget fra de to boligforeninger muliggjorde ikke en præcis vurdering af dynamisk varmeregnskabs betydning for det samlede energiforbrug til opvarmning. I den ene boligforening blev bygningerne renoveret samtidigt med indførelsen af dynamisk varmeregnskab og i den anden med først visualisering af måleresultater efterfulgt af kun et år med dynamisk varmeregnskab var faldet så lille, at det ikke med sikkerhed kunne tilskrives indførelsen af dynamisk varmeregnskab.
Konceptet Dynamisk Varmeregnskab kan forbedres baseret på erfaringer fra de gennemførte demonstrationsprojekter. Det anbefales at fortsætte implementering og forbedring af varmeregnskaber baseret på indeklimamålere som et koncept, der kan vælges på lige fod med de hidtidige former for afregning af varme
Flere detaljer om de kvalitative data blev præsenteret af Gram-Hanssen et al. (2021), og de kvantitative data vil blive præsenteret mere fyldigt af Andersen et al (2022) i en kommende rapport.