På stationen: Sansning og abstraktion med henblik på stationen som modernistisk kronotop

Artiklen belyser stationen som et privilegeret udtryk for modernitetens toning af tid og rum, dens kronotop (’tid-sted’), med udgangspunkt i to kanoniserede modernistiske digte: Johannes V. Jensens ”Paa Memphis Station” (1906) og Ezra Pounds ”In a Station of the Metro” (1913). Tilgangen kombinerer en nærlæsning i nykritikkens spor med en litterær og idéhistorisk kontekstualisering under inddragelse af teoretikere som Adorno, Jameson, Schwartz, Waugh, Bachtin og Holquist. Som et knudepunkt for mange forskellige linjer fremstår stationen i disse epokegørende digte som ’det moderne sublime’ i billeder, der sammensmelter sansning og abstraktion i en ’strukturel mimesis’. Mødet med stationen udløser en vision af det moderne i et eksplosivt sammenstød mellem byrealisme, myte og kosmisk natur.