Pædagogikkens Banalitet: I samtale med Peter Høg

Dette essay formidler indholdet af en samtale, vi havde med forfatteren, Peter Høeg om et litteraturprojekt som han var involveret i på Nørre Snede Skole i 2015. I projektet arbejdede en syvende klasse med en bred vifte af litteratur, skrive-/fortælleøvelser samt en række nærværsøvelser. Formålet var at indføre eleverne i litteratur og at de skulle udvikle skrive/fortællekompetencer, men formålet var i lige så høj grad at styrke elevernes samarbejds- og relationskompetencer. I essayet undersøger vi Peter Høegs oplevelser af forløbet, samt hans forståelse af pædagogik og de udfordringer der knytter sig hertil. Vi reflekterer sammen med ham om pædagogik i et uddannelseslandskab, der har tendens til at søge mod funktionalisering og konceptpædagogisk praksis. I stedet peger Peter Høeg, og vi sammen med ham, på vigtigheden af de almene, eviggyldige, og måske banale, sandheder om vigtigheden af fællesskabet, af at møde og se den enkelte, og at forholde sig reflekteret til sig selv og sin egen væren i vores fælles verden.