Person-afstemte musikalske interaktioner- musikterapeutens indirekte praksis i demensomsorgen

Publikation: Konferencebidrag uden forlag/tidsskriftPosterForskningpeer review

36 Downloads (Pure)

Abstract

Intro: Der er i disse år stor interesse for hvordan musik kan anvendes tværfagligt i demensomsorgen. Afstemte musikalske interaktioner kan være en relevant vej til at skabe kontakt og kommunikation med menneske med demens og afhjælpe bl.a. agitation. Dette forskningsprojekt sigter på at udvide og udvikle musikterapeutisk metodik om anvendelsen af musikalske interaktioner i ikke-musikterapeutiske situationer som fx i plejen af mennesker med demens. Projektet tager udgangspunkt i den person-centrerede demensomsorg defineret af Tom Kitwood.
Metode: Gennem et aktionsforskningsstudie udforskede seks musikterapeuter hvordan de non-verbalt relaterede og kommunikerede med mennesker med svær demens. Musikterapeuterne indgik som medforskere og der blev anvendt kunstneriske metoder i forskningsprocessen.
Resultater: I den non-verbale kommunikation med mennesker med svær demens anvendte musikterapeuterne musikalske parametre som fx dynamik, timing og tempo og bestræbte sig på at skabe et møde ved at matche, spejle og ubetinget anerkende alle kommunikative initiativer. Endvidere understregede musikterapeuterne vigtigheden af at kunne være nærværende, sensitiv og have egenkontakt for at kunne indgå i autentiske musikalske interaktioner med mennesker med demens.
Resultatet fra dette delstudie vil indgå i udviklingen af en manual, som kan støtte plejepersonale i at anvende afstemte musikalske interaktioner i plejen eller i aktiviteter på plejecentre. Plejepersonalet vil aktivt bidrage til udviklingen af manualen.
Diskussion: I præsentationen vil jeg diskutere hvordan resultaterne fra dette studie kan implementeres i tværfaglige plejesituationer samt hvordan indirekte musikterapipraksis kan sikre at musiske interaktionen anvendes på en etisk forsvarlig måde.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato2019
StatusUdgivet - 2019
BegivenhedPolyfon-konferense. Brukermedvirkning i musikkterapi. - Universitetet i Bergen, Bergen, Norge
Varighed: 19 nov. 201919 nov. 2019
https://gamut.w.uib.no/polyfon/polyfon-konferansen/

Konference

KonferencePolyfon-konferense. Brukermedvirkning i musikkterapi.
LokationUniversitetet i Bergen
Land/OmrådeNorge
ByBergen
Periode19/11/201919/11/2019
Internetadresse

Citationsformater