Personer med demens ”kommer til orde” i forskning om sang og musik i hverdagsrehabilitering

Aase Marie Ottesen, Poul Ilsøe

Publikation: Konferencebidrag uden forlag/tidsskriftPosterFormidling

33 Downloads (Pure)

Abstrakt

Abstrakt til:
Dansk gerontologisk Selskabs konference den 9. og 10. november 2017

Titel
Personer med demens ”kommer til orde” i forskning om sang og musik i hverdagsrehabilitering

Forfattere
Musikterapeut Poul Ilsøe, Dagcenter Krogen, Demenscenter Skovgården, Hadsund.
Post doc, ph.d. Aase Marie Ottesen, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.

Baggrund og formål
Personer med demens og deres pårørende involveres i aktionsforskningsproces.
Formål
- At undersøge hvilke oplevelser og hvilken betydning det har for personer med demens og deres pårørende, at sang og musik indgår i deres hverdagsliv samt i rehabiliteringsindsatsen.
Projektet er en del af et større forskningsprojekt, der udover at involvere personerne med demens og deres pårørende i forskningsprocessen, inddrager et fagprofessionelt, et tværdisciplinært, et tværsektorielt og et organisatorisk perspektiv rettet mod at undersøge sang og musik som kommunikativ interventionsform i rehabiliteringsindsatsen over for personer med demens. Endvidere undersøges forudsætninger for implementering og forankring af interventionsformen i praksis.
Deltagere
Borgere med demens fra et demensdagcenter. Borgerne har demens i let til moderat grad.

Materialer og metoder
Valg af metode er personafstemt, idet der er taget udgangspunkt i deltagerens forudsætninger for at indgå i processuelle forløb med sang og musik som fælles omdrejningspunkt.
Den værdimæssige tilgang i forskningen tager udgangspunkt i, at involvering af personerne med demens og deres pårørende, skal medvirke til at de føler sig værdsat, inkluderet og ultimativt hørt.
Personerne med demens er ”kommet til orde” gennem brug af sangskrivning som narrativ metode.
Aktionsforskningsprocessen blev planlagt som en kreativ proces, med afsæt i følgende temaer: ”Hvad giver musikken dig i dit liv?” og ”Hvilken betydning har musikken for dig?” I processen blev disse temaer fulgt op af nye temaer som: ”Samvær med familien om musik”, ”De gode minder” og ”Hvordan kan musikken hjælpe os igennem livet der ligger foran os?”.
Der blev afholdt fire workshopbaserede seancer, faciliteret af musikterapeut i samarbejde med forsker og teammedarbejder. Deltagernes pårørende blev involveret undervejs, hvor de deltog i cafemøde. De fælles temaer herfra blev videreført i den efterfølgende sangskrivningsproces.

Resultater og konklusion
Igennem aktiv deltagelse i et musisk og terapeutisk rum, skabt af musikterapeut, har personerne med demens i fællesskab komponeret to sange, der omhandler deres oplevelser af hvad sang og musik betyder for deres liv lige nu og hvordan sang og musik kan hjælpe dem i deres sidste tid af livet.

OriginalsprogDansk
Publikationsdato9 nov. 2017
StatusUdgivet - 9 nov. 2017
BegivenhedDansk Gerontologisk Selskabs Nationale Konference om aldring og samfund 2017: At skabe gode dage - Comwell Middelfart, Middelfart, Danmark
Varighed: 9 nov. 201710 nov. 2017

Konference

KonferenceDansk Gerontologisk Selskabs Nationale Konference om aldring og samfund 2017: At skabe gode dage
LokationComwell Middelfart
LandDanmark
ByMiddelfart
Periode09/11/201710/11/2017

Emneord

  • demens
  • involvering af personer med demens
  • forskning
  • rehabilitering
  • sang og musik
  • sangskrivning

Citationsformater

Ottesen, A. M., & Ilsøe, P. (2017). Personer med demens ”kommer til orde” i forskning om sang og musik i hverdagsrehabilitering. Poster præsenteret på Dansk Gerontologisk Selskabs Nationale Konference om aldring og samfund 2017: At skabe gode dage, Middelfart, Danmark.