Plads til barndommen: En undersøgelse af sammenhænge mellem plads, rum og pædagogisk praksis i børnehaven

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Resumé

Afhandlingen undersøger gennem en Bourdieu-inspireret analyseramme suppleret med et Foucaultsk analytisk greb sammenhænge mellem plads, rum og pædagogisk praksis i børnehaven.
Afhandlingens empiriske grundlag består primært af observationer og interview, sekundært af plantegninger. Den primære hensigt med afhandlingen er at undersøge og diskutere, hvilken betydning det fysiske rum har for det pædagogiske arbejde, og hvilke muligheder det giver for børn og børneliv. Det er en optagethed af, hvordan plads, rum og pædagogik hænger sammen, og hvordan fysiske-materielle forskelle har betydning for det pædagogiske arbejde og for børnehavebørn i den institutionelle dagligdag.
På baggrund af en grundlæggende relationel betragtningsmåde er genstandsfeltet i afhandlingen konstrueret som relationen mellem agenten (barnet og pædagogen) og det fysiske rum. Ud fra Bourdieus teori indlejres rummets strukturer i den kropslige praksis. Herved understøtter eller
påvirker agenten (barnet/pædagogen) gennem sine praktikker den orden og organisering, som rummet er medkonstituerende for. Rummet opfattes derved ikke som en neutral størrelse. Heri er indlejret principper for, hvordan børn og pædagoger skal opholde sig i og være sammen i børnehaven.
I afhandlingen studeres implicit pædagogik forstået som socialisation. En stor del af socialisationen i børnehaven handler om, at barnet bliver formet/socialiseret til at indrette sig efter underliggende principper, uden at denne formning bemærkes af hverken pædagoger eller børn. Der sker en implicit
inkorporering af, fx hvilke steder det værdsættes, at bestemte børn opholder sig på bestemte måder og på bestemte tidspunkter. På denne måde bliver fokuseringen på socialisationen i børnehaven samtidig til en optagethed af det skjulte, det før-bevidste og de ikke-forhandlede dominans- og tvangsaspekter "bag ved" socialisationen.
Afhandlingen har to overordnede analysedimensioner. I den første dimension studeres, hvilke muligheder og begrænsninger plads og rum giver og sætter for det pædagogiske arbejde. Her studeres implicit pædagogik som socialisation til en bestemt børnehavepraksis gennem en analyse af kategoriseringspraktikker indlejret i rum, der sættes i relation til kategoriseringspraktikker i pædagogikformer. Samtidig undersøges det, om principper indlejret i
265 rum konvergerer eller er i konflikt med pædagogers (bevidste) principper for indretning af børnehavens rum.
I den anden analysedimension er hensigten at se på børns muligheder og begrænsninger for børneliv. Dette gøres ved at foretage en børnestrategisk analyse af, hvordan børn, med forskellig habitus, har mulighed for strategisk at gøre sig gældende inden for rammerne af børnehaven set som et relativt autonomt subfelt.
Overordnet producerer afhandlingen viden om sammenhænge mellem pædagogik og rum – og sammenhængenes paradokser og socialisationseffekter. På baggrund af analyserne er konklusionen, at den implicitte pædagogiks socialisationseffekter er differentierende og hierarkiserende på både
rumlige og pædagogiske betingelser. Samtidig viser analyserne, at nogle mere eller mindre tvetydige forestillinger om børn og barndom produceres og reproduceres i og gennem rum og gennem pædagogers og børns habitus/kroppe i dagligdagspraksissen i børnehaven.
OriginalsprogDansk
Udgivelses stedKøbenhavn
ForlagSBI forlag
Udgave1
Antal sider267
ISBN (Elektronisk)978-87-92739-39-1
StatusUdgivet - 2013

Emneord

  • læring
  • arkitektur
  • rum
  • krop
  • Pierre Bourdieu

Citer dette

@phdthesis{786ba6b544114286aebfdc1178b0f717,
title = "Plads til barndommen: En unders{\o}gelse af sammenh{\ae}nge mellem plads, rum og p{\ae}dagogisk praksis i b{\o}rnehaven",
abstract = "Afhandlingen unders{\o}ger gennem en Bourdieu-inspireret analyseramme suppleret med et Foucaultsk analytisk greb sammenh{\ae}nge mellem plads, rum og p{\ae}dagogisk praksis i b{\o}rnehaven.Afhandlingens empiriske grundlag best{\aa}r prim{\ae}rt af observationer og interview, sekund{\ae}rt af plantegninger. Den prim{\ae}re hensigt med afhandlingen er at unders{\o}ge og diskutere, hvilken betydning det fysiske rum har for det p{\ae}dagogiske arbejde, og hvilke muligheder det giver for b{\o}rn og b{\o}rneliv. Det er en optagethed af, hvordan plads, rum og p{\ae}dagogik h{\ae}nger sammen, og hvordan fysiske-materielle forskelle har betydning for det p{\ae}dagogiske arbejde og for b{\o}rnehaveb{\o}rn i den institutionelle dagligdag.P{\aa} baggrund af en grundl{\ae}ggende relationel betragtningsm{\aa}de er genstandsfeltet i afhandlingen konstrueret som relationen mellem agenten (barnet og p{\ae}dagogen) og det fysiske rum. Ud fra Bourdieus teori indlejres rummets strukturer i den kropslige praksis. Herved underst{\o}tter ellerp{\aa}virker agenten (barnet/p{\ae}dagogen) gennem sine praktikker den orden og organisering, som rummet er medkonstituerende for. Rummet opfattes derved ikke som en neutral st{\o}rrelse. Heri er indlejret principper for, hvordan b{\o}rn og p{\ae}dagoger skal opholde sig i og v{\ae}re sammen i b{\o}rnehaven.I afhandlingen studeres implicit p{\ae}dagogik forst{\aa}et som socialisation. En stor del af socialisationen i b{\o}rnehaven handler om, at barnet bliver formet/socialiseret til at indrette sig efter underliggende principper, uden at denne formning bem{\ae}rkes af hverken p{\ae}dagoger eller b{\o}rn. Der sker en implicitinkorporering af, fx hvilke steder det v{\ae}rds{\ae}ttes, at bestemte b{\o}rn opholder sig p{\aa} bestemte m{\aa}der og p{\aa} bestemte tidspunkter. P{\aa} denne m{\aa}de bliver fokuseringen p{\aa} socialisationen i b{\o}rnehaven samtidig til en optagethed af det skjulte, det f{\o}r-bevidste og de ikke-forhandlede dominans- og tvangsaspekter {"}bag ved{"} socialisationen.Afhandlingen har to overordnede analysedimensioner. I den f{\o}rste dimension studeres, hvilke muligheder og begr{\ae}nsninger plads og rum giver og s{\ae}tter for det p{\ae}dagogiske arbejde. Her studeres implicit p{\ae}dagogik som socialisation til en bestemt b{\o}rnehavepraksis gennem en analyse af kategoriseringspraktikker indlejret i rum, der s{\ae}ttes i relation til kategoriseringspraktikker i p{\ae}dagogikformer. Samtidig unders{\o}ges det, om principper indlejret i265 rum konvergerer eller er i konflikt med p{\ae}dagogers (bevidste) principper for indretning af b{\o}rnehavens rum.I den anden analysedimension er hensigten at se p{\aa} b{\o}rns muligheder og begr{\ae}nsninger for b{\o}rneliv. Dette g{\o}res ved at foretage en b{\o}rnestrategisk analyse af, hvordan b{\o}rn, med forskellig habitus, har mulighed for strategisk at g{\o}re sig g{\ae}ldende inden for rammerne af b{\o}rnehaven set som et relativt autonomt subfelt.Overordnet producerer afhandlingen viden om sammenh{\ae}nge mellem p{\ae}dagogik og rum – og sammenh{\ae}ngenes paradokser og socialisationseffekter. P{\aa} baggrund af analyserne er konklusionen, at den implicitte p{\ae}dagogiks socialisationseffekter er differentierende og hierarkiserende p{\aa} b{\aa}derumlige og p{\ae}dagogiske betingelser. Samtidig viser analyserne, at nogle mere eller mindre tvetydige forestillinger om b{\o}rn og barndom produceres og reproduceres i og gennem rum og gennem p{\ae}dagogers og b{\o}rns habitus/kroppe i dagligdagspraksissen i b{\o}rnehaven.",
keywords = "l{\ae}ring, arkitektur, rum, krop, Pierre Bourdieu",
author = "Gammelby, {Marie Louise}",
year = "2013",
language = "Dansk",
publisher = "SBI forlag",
edition = "1",

}

Plads til barndommen : En undersøgelse af sammenhænge mellem plads, rum og pædagogisk praksis i børnehaven. / Gammelby, Marie Louise.

1 udg. København : SBI forlag, 2013. 267 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

TY - BOOK

T1 - Plads til barndommen

T2 - En undersøgelse af sammenhænge mellem plads, rum og pædagogisk praksis i børnehaven

AU - Gammelby, Marie Louise

PY - 2013

Y1 - 2013

N2 - Afhandlingen undersøger gennem en Bourdieu-inspireret analyseramme suppleret med et Foucaultsk analytisk greb sammenhænge mellem plads, rum og pædagogisk praksis i børnehaven.Afhandlingens empiriske grundlag består primært af observationer og interview, sekundært af plantegninger. Den primære hensigt med afhandlingen er at undersøge og diskutere, hvilken betydning det fysiske rum har for det pædagogiske arbejde, og hvilke muligheder det giver for børn og børneliv. Det er en optagethed af, hvordan plads, rum og pædagogik hænger sammen, og hvordan fysiske-materielle forskelle har betydning for det pædagogiske arbejde og for børnehavebørn i den institutionelle dagligdag.På baggrund af en grundlæggende relationel betragtningsmåde er genstandsfeltet i afhandlingen konstrueret som relationen mellem agenten (barnet og pædagogen) og det fysiske rum. Ud fra Bourdieus teori indlejres rummets strukturer i den kropslige praksis. Herved understøtter ellerpåvirker agenten (barnet/pædagogen) gennem sine praktikker den orden og organisering, som rummet er medkonstituerende for. Rummet opfattes derved ikke som en neutral størrelse. Heri er indlejret principper for, hvordan børn og pædagoger skal opholde sig i og være sammen i børnehaven.I afhandlingen studeres implicit pædagogik forstået som socialisation. En stor del af socialisationen i børnehaven handler om, at barnet bliver formet/socialiseret til at indrette sig efter underliggende principper, uden at denne formning bemærkes af hverken pædagoger eller børn. Der sker en implicitinkorporering af, fx hvilke steder det værdsættes, at bestemte børn opholder sig på bestemte måder og på bestemte tidspunkter. På denne måde bliver fokuseringen på socialisationen i børnehaven samtidig til en optagethed af det skjulte, det før-bevidste og de ikke-forhandlede dominans- og tvangsaspekter "bag ved" socialisationen.Afhandlingen har to overordnede analysedimensioner. I den første dimension studeres, hvilke muligheder og begrænsninger plads og rum giver og sætter for det pædagogiske arbejde. Her studeres implicit pædagogik som socialisation til en bestemt børnehavepraksis gennem en analyse af kategoriseringspraktikker indlejret i rum, der sættes i relation til kategoriseringspraktikker i pædagogikformer. Samtidig undersøges det, om principper indlejret i265 rum konvergerer eller er i konflikt med pædagogers (bevidste) principper for indretning af børnehavens rum.I den anden analysedimension er hensigten at se på børns muligheder og begrænsninger for børneliv. Dette gøres ved at foretage en børnestrategisk analyse af, hvordan børn, med forskellig habitus, har mulighed for strategisk at gøre sig gældende inden for rammerne af børnehaven set som et relativt autonomt subfelt.Overordnet producerer afhandlingen viden om sammenhænge mellem pædagogik og rum – og sammenhængenes paradokser og socialisationseffekter. På baggrund af analyserne er konklusionen, at den implicitte pædagogiks socialisationseffekter er differentierende og hierarkiserende på båderumlige og pædagogiske betingelser. Samtidig viser analyserne, at nogle mere eller mindre tvetydige forestillinger om børn og barndom produceres og reproduceres i og gennem rum og gennem pædagogers og børns habitus/kroppe i dagligdagspraksissen i børnehaven.

AB - Afhandlingen undersøger gennem en Bourdieu-inspireret analyseramme suppleret med et Foucaultsk analytisk greb sammenhænge mellem plads, rum og pædagogisk praksis i børnehaven.Afhandlingens empiriske grundlag består primært af observationer og interview, sekundært af plantegninger. Den primære hensigt med afhandlingen er at undersøge og diskutere, hvilken betydning det fysiske rum har for det pædagogiske arbejde, og hvilke muligheder det giver for børn og børneliv. Det er en optagethed af, hvordan plads, rum og pædagogik hænger sammen, og hvordan fysiske-materielle forskelle har betydning for det pædagogiske arbejde og for børnehavebørn i den institutionelle dagligdag.På baggrund af en grundlæggende relationel betragtningsmåde er genstandsfeltet i afhandlingen konstrueret som relationen mellem agenten (barnet og pædagogen) og det fysiske rum. Ud fra Bourdieus teori indlejres rummets strukturer i den kropslige praksis. Herved understøtter ellerpåvirker agenten (barnet/pædagogen) gennem sine praktikker den orden og organisering, som rummet er medkonstituerende for. Rummet opfattes derved ikke som en neutral størrelse. Heri er indlejret principper for, hvordan børn og pædagoger skal opholde sig i og være sammen i børnehaven.I afhandlingen studeres implicit pædagogik forstået som socialisation. En stor del af socialisationen i børnehaven handler om, at barnet bliver formet/socialiseret til at indrette sig efter underliggende principper, uden at denne formning bemærkes af hverken pædagoger eller børn. Der sker en implicitinkorporering af, fx hvilke steder det værdsættes, at bestemte børn opholder sig på bestemte måder og på bestemte tidspunkter. På denne måde bliver fokuseringen på socialisationen i børnehaven samtidig til en optagethed af det skjulte, det før-bevidste og de ikke-forhandlede dominans- og tvangsaspekter "bag ved" socialisationen.Afhandlingen har to overordnede analysedimensioner. I den første dimension studeres, hvilke muligheder og begrænsninger plads og rum giver og sætter for det pædagogiske arbejde. Her studeres implicit pædagogik som socialisation til en bestemt børnehavepraksis gennem en analyse af kategoriseringspraktikker indlejret i rum, der sættes i relation til kategoriseringspraktikker i pædagogikformer. Samtidig undersøges det, om principper indlejret i265 rum konvergerer eller er i konflikt med pædagogers (bevidste) principper for indretning af børnehavens rum.I den anden analysedimension er hensigten at se på børns muligheder og begrænsninger for børneliv. Dette gøres ved at foretage en børnestrategisk analyse af, hvordan børn, med forskellig habitus, har mulighed for strategisk at gøre sig gældende inden for rammerne af børnehaven set som et relativt autonomt subfelt.Overordnet producerer afhandlingen viden om sammenhænge mellem pædagogik og rum – og sammenhængenes paradokser og socialisationseffekter. På baggrund af analyserne er konklusionen, at den implicitte pædagogiks socialisationseffekter er differentierende og hierarkiserende på båderumlige og pædagogiske betingelser. Samtidig viser analyserne, at nogle mere eller mindre tvetydige forestillinger om børn og barndom produceres og reproduceres i og gennem rum og gennem pædagogers og børns habitus/kroppe i dagligdagspraksissen i børnehaven.

KW - læring

KW - arkitektur

KW - rum

KW - krop

KW - Pierre Bourdieu

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Plads til barndommen

PB - SBI forlag

CY - København

ER -