Poetisk analyse og affektive ungeperspektiver: Nye stemmer i ungdomsforskningen?

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Resumé

I min forskning interesserer jeg mig for at konstruere analyser, som bevæger sig i den ’gensidige processering’ (Søndergaard 1996) mellem de unge uden uddannelse og arbejde og de strukturelle, institutionelle og politiske betingelser, som er med til at forme de processer, som de unge indgår i. Som metodisk løftestang til at foretage dette arbejde bruger jeg poetisk analyse, hvilket dette kapitel handler om. Med anvendelsen af poetisk analyse er det muligt at ’løfte de unges stemmer frem’. I dette arbejde konstrueres analyser, hvor forskeren inddrager de unges subjektive oplevelser, erfaringer, følelser og forsøg på at navigere i uddannelseskrav, adgangskrav, uddannelsespålæg og andre politisk besluttede vilkår, og samtidig i den proces er bevidst om sin egen forskerposition som aktivt konstruerende i analysen. I dette kapitel er hensigten at beskrive, hvordan man med poetisk analyse som metode kan undersøge og analysere de unge og deres situation med et blik, der både interesserer sig for de unge som subjekter, men også for de strukturelle, institutionelle og politiske betingelser, de er en del af, og dermed også med et blik for, hvordan disse betingelser indvirker på de unge. Yderligere vil jeg vise, hvordan teorier om affekt kan bidrage til at producere andre former for ’ungeperspektiver’, end man traditionelt beskæftiger sig med i ungdomsforskningen. Kapitlets fokus er først og fremmest at vise, hvordan poetisk analyse kan anvendes konkret i en forskningspraksis. Jeg vil således beskrive de forskellige processer, som de poetiske analyser skabes gennem, ligesom jeg vil fremhæve specifikke opmærksomhedspunkter i forhold til interview, analysekonstruktion og selve analysearbejdet med teksterne. Sekundært vil jeg kaste et blik på begrebet om ’affekt’ (Ahmed 2004, Reckwitz 2012), idet affekt og emotioner netop står centralt i den poetiske metode. Med poetisk analyse som metode er det muligt at konstruere evokerende analyser (Gergen & Gergen 2012, Richardson 1993, Görlich 2018a, 2018b), det vil sige analyser, som både bygger på følelsesmæssige stemninger og frembringer følelsesmæssige stemninger. Dette har jeg beskæftiget mig med andetsteds (Görlich 2016b), og i dette kapitel tager jeg skridtet videre og undersøger, hvordan ’affekt’ i samspil med poetisk analyse kan bibringe andre former for ’ungeperspektiver’. Jeg kommer i slutningen af kapitlet med et analytisk eksempel, der viser hvordan affekt og følelsesøkonomi cirkulerer mellem unge og objekter, og hvad poetisk analyse i denne sammenhæng kan bidrage med til ungdomsforskningen.
OriginalsprogDansk
TitelUngeperspektiver : Tænkninger og tilgange i ungdomsforskningen
RedaktørerMette Pless, Niels Ulrik Sørensen
Antal sider21
Udgivelses stedAalborg
ForlagAalborg Universitetsforlag
Publikationsdato2018
Udgave1
Sider223-244
Kapitel11
ISBN (Trykt)978-87-7210-007-4
StatusUdgivet - 2018
NavnUngdomsliv
ISSN2445-5075

Citer dette

Gørlich, A. (2018). Poetisk analyse og affektive ungeperspektiver: Nye stemmer i ungdomsforskningen? I M. Pless, & N. U. Sørensen (red.), Ungeperspektiver: Tænkninger og tilgange i ungdomsforskningen (1 udg., s. 223-244). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Ungdomsliv
Gørlich, Anne. / Poetisk analyse og affektive ungeperspektiver : Nye stemmer i ungdomsforskningen?. Ungeperspektiver: Tænkninger og tilgange i ungdomsforskningen. red. / Mette Pless ; Niels Ulrik Sørensen. 1. udg. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag, 2018. s. 223-244 (Ungdomsliv).
@inbook{94789aa835fc49b6bfe413e2b52e90f5,
title = "Poetisk analyse og affektive ungeperspektiver: Nye stemmer i ungdomsforskningen?",
abstract = "I min forskning interesserer jeg mig for at konstruere analyser, som bev{\ae}ger sig i den ’gensidige processering’ (S{\o}ndergaard 1996) mellem de unge uden uddannelse og arbejde og de strukturelle, institutionelle og politiske betingelser, som er med til at forme de processer, som de unge indg{\aa}r i. Som metodisk l{\o}ftestang til at foretage dette arbejde bruger jeg poetisk analyse, hvilket dette kapitel handler om. Med anvendelsen af poetisk analyse er det muligt at ’l{\o}fte de unges stemmer frem’. I dette arbejde konstrueres analyser, hvor forskeren inddrager de unges subjektive oplevelser, erfaringer, f{\o}lelser og fors{\o}g p{\aa} at navigere i uddannelseskrav, adgangskrav, uddannelsesp{\aa}l{\ae}g og andre politisk besluttede vilk{\aa}r, og samtidig i den proces er bevidst om sin egen forskerposition som aktivt konstruerende i analysen. I dette kapitel er hensigten at beskrive, hvordan man med poetisk analyse som metode kan unders{\o}ge og analysere de unge og deres situation med et blik, der b{\aa}de interesserer sig for de unge som subjekter, men ogs{\aa} for de strukturelle, institutionelle og politiske betingelser, de er en del af, og dermed ogs{\aa} med et blik for, hvordan disse betingelser indvirker p{\aa} de unge. Yderligere vil jeg vise, hvordan teorier om affekt kan bidrage til at producere andre former for ’ungeperspektiver’, end man traditionelt besk{\ae}ftiger sig med i ungdomsforskningen. Kapitlets fokus er f{\o}rst og fremmest at vise, hvordan poetisk analyse kan anvendes konkret i en forskningspraksis. Jeg vil s{\aa}ledes beskrive de forskellige processer, som de poetiske analyser skabes gennem, ligesom jeg vil fremh{\ae}ve specifikke opm{\ae}rksomhedspunkter i forhold til interview, analysekonstruktion og selve analysearbejdet med teksterne. Sekund{\ae}rt vil jeg kaste et blik p{\aa} begrebet om ’affekt’ (Ahmed 2004, Reckwitz 2012), idet affekt og emotioner netop st{\aa}r centralt i den poetiske metode. Med poetisk analyse som metode er det muligt at konstruere evokerende analyser (Gergen & Gergen 2012, Richardson 1993, G{\"o}rlich 2018a, 2018b), det vil sige analyser, som b{\aa}de bygger p{\aa} f{\o}lelsesm{\ae}ssige stemninger og frembringer f{\o}lelsesm{\ae}ssige stemninger. Dette har jeg besk{\ae}ftiget mig med andetsteds (G{\"o}rlich 2016b), og i dette kapitel tager jeg skridtet videre og unders{\o}ger, hvordan ’affekt’ i samspil med poetisk analyse kan bibringe andre former for ’ungeperspektiver’. Jeg kommer i slutningen af kapitlet med et analytisk eksempel, der viser hvordan affekt og f{\o}lelses{\o}konomi cirkulerer mellem unge og objekter, og hvad poetisk analyse i denne sammenh{\ae}ng kan bidrage med til ungdomsforskningen.",
author = "Anne G{\o}rlich",
year = "2018",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-7210-007-4",
series = "Ungdomsliv",
publisher = "Aalborg Universitetsforlag",
pages = "223--244",
editor = "Mette Pless and S{\o}rensen, {Niels Ulrik}",
booktitle = "Ungeperspektiver",
edition = "1",

}

Gørlich, A 2018, Poetisk analyse og affektive ungeperspektiver: Nye stemmer i ungdomsforskningen? i M Pless & NU Sørensen (red), Ungeperspektiver: Tænkninger og tilgange i ungdomsforskningen. 1 udg, Aalborg Universitetsforlag, Aalborg, Ungdomsliv, s. 223-244.

Poetisk analyse og affektive ungeperspektiver : Nye stemmer i ungdomsforskningen? / Gørlich, Anne.

Ungeperspektiver: Tænkninger og tilgange i ungdomsforskningen. red. / Mette Pless; Niels Ulrik Sørensen. 1. udg. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag, 2018. s. 223-244 (Ungdomsliv).

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

TY - CHAP

T1 - Poetisk analyse og affektive ungeperspektiver

T2 - Nye stemmer i ungdomsforskningen?

AU - Gørlich, Anne

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - I min forskning interesserer jeg mig for at konstruere analyser, som bevæger sig i den ’gensidige processering’ (Søndergaard 1996) mellem de unge uden uddannelse og arbejde og de strukturelle, institutionelle og politiske betingelser, som er med til at forme de processer, som de unge indgår i. Som metodisk løftestang til at foretage dette arbejde bruger jeg poetisk analyse, hvilket dette kapitel handler om. Med anvendelsen af poetisk analyse er det muligt at ’løfte de unges stemmer frem’. I dette arbejde konstrueres analyser, hvor forskeren inddrager de unges subjektive oplevelser, erfaringer, følelser og forsøg på at navigere i uddannelseskrav, adgangskrav, uddannelsespålæg og andre politisk besluttede vilkår, og samtidig i den proces er bevidst om sin egen forskerposition som aktivt konstruerende i analysen. I dette kapitel er hensigten at beskrive, hvordan man med poetisk analyse som metode kan undersøge og analysere de unge og deres situation med et blik, der både interesserer sig for de unge som subjekter, men også for de strukturelle, institutionelle og politiske betingelser, de er en del af, og dermed også med et blik for, hvordan disse betingelser indvirker på de unge. Yderligere vil jeg vise, hvordan teorier om affekt kan bidrage til at producere andre former for ’ungeperspektiver’, end man traditionelt beskæftiger sig med i ungdomsforskningen. Kapitlets fokus er først og fremmest at vise, hvordan poetisk analyse kan anvendes konkret i en forskningspraksis. Jeg vil således beskrive de forskellige processer, som de poetiske analyser skabes gennem, ligesom jeg vil fremhæve specifikke opmærksomhedspunkter i forhold til interview, analysekonstruktion og selve analysearbejdet med teksterne. Sekundært vil jeg kaste et blik på begrebet om ’affekt’ (Ahmed 2004, Reckwitz 2012), idet affekt og emotioner netop står centralt i den poetiske metode. Med poetisk analyse som metode er det muligt at konstruere evokerende analyser (Gergen & Gergen 2012, Richardson 1993, Görlich 2018a, 2018b), det vil sige analyser, som både bygger på følelsesmæssige stemninger og frembringer følelsesmæssige stemninger. Dette har jeg beskæftiget mig med andetsteds (Görlich 2016b), og i dette kapitel tager jeg skridtet videre og undersøger, hvordan ’affekt’ i samspil med poetisk analyse kan bibringe andre former for ’ungeperspektiver’. Jeg kommer i slutningen af kapitlet med et analytisk eksempel, der viser hvordan affekt og følelsesøkonomi cirkulerer mellem unge og objekter, og hvad poetisk analyse i denne sammenhæng kan bidrage med til ungdomsforskningen.

AB - I min forskning interesserer jeg mig for at konstruere analyser, som bevæger sig i den ’gensidige processering’ (Søndergaard 1996) mellem de unge uden uddannelse og arbejde og de strukturelle, institutionelle og politiske betingelser, som er med til at forme de processer, som de unge indgår i. Som metodisk løftestang til at foretage dette arbejde bruger jeg poetisk analyse, hvilket dette kapitel handler om. Med anvendelsen af poetisk analyse er det muligt at ’løfte de unges stemmer frem’. I dette arbejde konstrueres analyser, hvor forskeren inddrager de unges subjektive oplevelser, erfaringer, følelser og forsøg på at navigere i uddannelseskrav, adgangskrav, uddannelsespålæg og andre politisk besluttede vilkår, og samtidig i den proces er bevidst om sin egen forskerposition som aktivt konstruerende i analysen. I dette kapitel er hensigten at beskrive, hvordan man med poetisk analyse som metode kan undersøge og analysere de unge og deres situation med et blik, der både interesserer sig for de unge som subjekter, men også for de strukturelle, institutionelle og politiske betingelser, de er en del af, og dermed også med et blik for, hvordan disse betingelser indvirker på de unge. Yderligere vil jeg vise, hvordan teorier om affekt kan bidrage til at producere andre former for ’ungeperspektiver’, end man traditionelt beskæftiger sig med i ungdomsforskningen. Kapitlets fokus er først og fremmest at vise, hvordan poetisk analyse kan anvendes konkret i en forskningspraksis. Jeg vil således beskrive de forskellige processer, som de poetiske analyser skabes gennem, ligesom jeg vil fremhæve specifikke opmærksomhedspunkter i forhold til interview, analysekonstruktion og selve analysearbejdet med teksterne. Sekundært vil jeg kaste et blik på begrebet om ’affekt’ (Ahmed 2004, Reckwitz 2012), idet affekt og emotioner netop står centralt i den poetiske metode. Med poetisk analyse som metode er det muligt at konstruere evokerende analyser (Gergen & Gergen 2012, Richardson 1993, Görlich 2018a, 2018b), det vil sige analyser, som både bygger på følelsesmæssige stemninger og frembringer følelsesmæssige stemninger. Dette har jeg beskæftiget mig med andetsteds (Görlich 2016b), og i dette kapitel tager jeg skridtet videre og undersøger, hvordan ’affekt’ i samspil med poetisk analyse kan bibringe andre former for ’ungeperspektiver’. Jeg kommer i slutningen af kapitlet med et analytisk eksempel, der viser hvordan affekt og følelsesøkonomi cirkulerer mellem unge og objekter, og hvad poetisk analyse i denne sammenhæng kan bidrage med til ungdomsforskningen.

UR - https://aauforlag.dk/shop/boeger/ungeperspektiver.aspx

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 978-87-7210-007-4

T3 - Ungdomsliv

SP - 223

EP - 244

BT - Ungeperspektiver

A2 - Pless, Mette

A2 - Sørensen, Niels Ulrik

PB - Aalborg Universitetsforlag

CY - Aalborg

ER -

Gørlich A. Poetisk analyse og affektive ungeperspektiver: Nye stemmer i ungdomsforskningen? I Pless M, Sørensen NU, red., Ungeperspektiver: Tænkninger og tilgange i ungdomsforskningen. 1 udg. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. 2018. s. 223-244. (Ungdomsliv).