Poetisk analyse og affektive ungeperspektiver: Nye stemmer i ungdomsforskningen?

I min forskning interesserer jeg mig for at konstruere analyser, som bevæger sig i den ’gensidige processering’ (Søndergaard 1996) mellem de unge uden uddannelse og arbejde og de strukturelle, institutionelle og politiske betingelser, som er med til at forme de processer, som de unge indgår i. Som metodisk løftestang til at foretage dette arbejde bruger jeg poetisk analyse, hvilket dette kapitel handler om. Med anvendelsen af poetisk analyse er det muligt at ’løfte de unges stemmer frem’. I dette arbejde konstrueres analyser, hvor forskeren inddrager de unges subjektive oplevelser, erfaringer, følelser og forsøg på at navigere i uddannelseskrav, adgangskrav, uddannelsespålæg og andre politisk besluttede vilkår, og samtidig i den proces er bevidst om sin egen forskerposition som aktivt konstruerende i analysen. I dette kapitel er hensigten at beskrive, hvordan man med poetisk analyse som metode kan undersøge og analysere de unge og deres situation med et blik, der både interesserer sig for de unge som subjekter, men også for de strukturelle, institutionelle og politiske betingelser, de er en del af, og dermed også med et blik for, hvordan disse betingelser indvirker på de unge. Yderligere vil jeg vise, hvordan teorier om affekt kan bidrage til at producere andre former for ’ungeperspektiver’, end man traditionelt beskæftiger sig med i ungdomsforskningen. Kapitlets fokus er først og fremmest at vise, hvordan poetisk analyse kan anvendes konkret i en forskningspraksis. Jeg vil således beskrive de forskellige processer, som de poetiske analyser skabes gennem, ligesom jeg vil fremhæve specifikke opmærksomhedspunkter i forhold til interview, analysekonstruktion og selve analysearbejdet med teksterne. Sekundært vil jeg kaste et blik på begrebet om ’affekt’ (Ahmed 2004, Reckwitz 2012), idet affekt og emotioner netop står centralt i den poetiske metode. Med poetisk analyse som metode er det muligt at konstruere evokerende analyser (Gergen & Gergen 2012, Richardson 1993, Görlich 2018a, 2018b), det vil sige analyser, som både bygger på følelsesmæssige stemninger og frembringer følelsesmæssige stemninger. Dette har jeg beskæftiget mig med andetsteds (Görlich 2016b), og i dette kapitel tager jeg skridtet videre og undersøger, hvordan ’affekt’ i samspil med poetisk analyse kan bibringe andre former for ’ungeperspektiver’. Jeg kommer i slutningen af kapitlet med et analytisk eksempel, der viser hvordan affekt og følelsesøkonomi cirkulerer mellem unge og objekter, og hvad poetisk analyse i denne sammenhæng kan bidrage med til ungdomsforskningen.