Postmigratoriske perspektiver på pædagogisk praksis

Dette kapitel introducerer til det postmigrantiske paradigme (Padovan-Özdemir, 2020; Petersen & Schramm, 2016; Vitting-Seerup, 2017), som har som ærinde at flytte fokus fra kulturmødets minoritet til konteksten og dens iboende magtdynamikker som undersøgelsesobjekt (Römhild, 2017). En postmigratorisk analyse anlægger altså et bredere perspektiv på de konflikter, ambivalenser og forhandlinger, som findes i et samfund, der er præget af migration som historisk og vedvarende vilkår. Migration og deraf afledte kulturmøder opfattes i dette perspektiv som en samfundsmæssig social normalitet (Foroutan, 2019).Kapitlet tilbyder en pædagogisk videreudvikling af Naika Foroutans (2019) postmigrantiske analysestrategi mhp. at 1) identificere uligheder i det pædagogiske kulturmøde, 2) forstå hvordan disse uligheder er institutionelt vedligeholdt og 3) udpege lighedsfremmende alternativer. Analysestrategien ekspliciteres gennem to cases: 1) En klasserumsobservation og 2) en lærervejledning til håndtering af kulturmødet. Herigennem vises, hvad et postmigratorisk perspektiv kan bidrage med til analyser af pædagogiserede kulturmøder i folkeskolen, og det diskuteres, hvordan ‘migrantologiske’ (Römhild, 2017) faldgruber kan undviges.