Præstationskultur og midlertidighed – en uheldig cocktail?

Mette Lykke Nielsen (Producent), Niels Ulrik Sørensen (Producent), Malene Friis Andersen (Producent)

Publikation: Bidrag der ikke har en tekstformLyd og/eller billed produktion (digital)Formidling

Abstract

Igennem en årrække er mistrivslen blandt danske unge under uddannelse steget. Men stadig flere danske unge mistrives også, når de træder ud på arbejdsmarkedet. Erhvervsaktive under 35 år rapporterer det højeste niveau af stress blandt alle erhvervsaktive. Og det ser særligt slemt ud blandt de alleryngste på 18-24 år, hvor der er en stigning i mistrivsel på alt lige fra søvnproblemer til symptomer på depression og angst. I podcastserien ’Når generation præstation kommer på arbejdsmarkedet’ undersøger vi i tre programmer, hvad det er for nogle forhold, der er med til at skabe mistrivsel, når unge starter i deres første job. Ligesom vi kommer med bud på, hvordan vi fremadrettet kan skabe bæredygtige arbejdsliv for unge.

Afsnit 1 handler om hvad det er i unges overgang fra uddannelse til arbejdsliv, som kan være udfordrende og bidrage til mistrivsel. Hvad tager unge med sig fra ungdomskulturen og ind på arbejdspladserne, og hvilke betingelser skaber det for unge trivsel i arbejdslivet? Programmet handler om at være ny i job, og om hvordan den arbejdskultur og det arbejdsmiljø, som unge møder på arbejdspladsen virker det ind på deres trivsel.

Vært: Professor Niels Ulrik Sørensen, Aalborg Universitet, Center for Ungdomsforskning.
Fast deltager: Lektor Mette Lykke Nielsen, Aalborg Universitet, Center for Ungdomsforskning. Gæst: Stressforsker og psykolog, Ph.d. Malene Friis Andersen

Podcasten er en del af et forskningsprojekt, der er finansieret af Velliv-foreningen og gennemført i et samarbejde mellem forskere fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet og Arbejdsmedicin i Herning.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato1 sep. 2022
PublikationsmedierPodcast
StatusUdgivet - 1 sep. 2022

Emneord

  • mistrivsel
  • arbejde
  • unge
  • præstation
  • præstationskultur
  • Stress
  • midlertidige ansættelser

Citationsformater