Praksisfaglighed - til nytte eller dannelse?

Hvorfor skal vi nu til at tale om praksisfaglighed i skolen? Hvad betyder ordet praksisfaglighed egentlig, og hvordan relaterer det sig til de praktisk/musiske fag, som fagligheden tilknyttes? Er den fornyede lancering af praksisfaglighed udtryk for en nyttetænkning på bekostning af dannelsestænkning? Eller er det en ny betegnelse for at opretholde den traditionelle skelnen mellem boglige fag og praktiske fag? For at forstå baggrunden for disse spørgsmål giver artiklen indledningsvis et kort historiks rids af den praktiske faglighed i den danske folkeskole. I en forundersøgelsesrapport søger Danmarks evalueringsinstitut at kortlægge praksisfaglighed i skolen og konkluderer at selve praksisfaglighedsbegrebet er en konstruktion, der ikke findes litteratur om, selv om praktiske elementer forefindes inden for skolen fag (EVA 2019:18). Praksis i skolen har over årene penduleret mellem nyttediskurser og dannelsesdiskurser, ligesom politiske beslutninger traditionelt har været begrundet i en skelnen mellem skolens prioriterede boglighed frem for den rekreative praksished. I stedet for disse dikotomier afprøver artiklen et sociomaterielt perspektiv på benævnelsen praksisfaglighed. Det sociomaterielle perspektiv retter opmærksomheden på faglig praksis som kontinuerlige humane og non-humane handlinger. Endvidere peger perspektivet på aktører i form af f.eks. tekstbøger, papir, pen, kroppe, diskurser, tablets - som under ét ses som materialiteter. I lyset heraf foreslås en øget opmærksomhed på iscenesættelser af læringsressourcer og –rum for faglig praksis. Med dette brede perspektiv på praksisfaglighed på den anden side af traditionelle dikotomier, diskuteres hvad lanceringen af praksisfaglighed betyder for det praktiskmusiske fags faglighed. praksi