Praksisteori: Mad som en social praksis

Sociologien har fra sin grundlæggelse tilbage i slutningen af 1800-tallet været optaget af, hvilken rolle den fri vilje spiller for vores handlinger, dvs. forholdet mellem et såkaldt aktørperspektiv og et strukturperspektiv. Hvor aktørperspektivet – groft sagt – overvejende vil fortolke fx forbrug eller madvaner som udtryk for den enkeltes intentionelle valg, vil strukturperspektivet i højere grad se det som udtryk for, at nogle samfundsmæssige strukturer sætter rammen for vores handlinger, og at vi tilpasser os de normer, der gælder for de mennesker, som vi omgås med. I dette kapitel introduceres det såkaldte praksisteoretiske perspektiv på mad- og måltidsforskning. De centrale praksisteoretiske kategorier, materialiteter, procedurer, forståelser og engagementer forklares med eksempler hentet fra madlavning og måltidsfællesskaber. I kapitlet introduceres en case, der illustrerer, hvordan teorien har fundet anvendelse i madsociologien.