Rapport om ungementorfunktion for unge med en erhvervet hjerneskade: - et sociologisk perspektiv

Mette Ryssel Bystrup

    Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportFormidling

    Abstract

    Rapporten er et sociologisk perspektiv på ungementorfunktionen, hvor der zoomes ind på den kompleksitet, der er forbundet med at være
    unge eller pårørende til en ung, der erhverver en hjerneskade. Unge med en erhvervet hjerneskade er en særlig kompleks målgruppe i og
    med, at alderen udgør en særlig sårbar livsfase kombineret med en stor sygdoms- og rehabiliteringskompleksitet. Denne sårbarhed bliver
    kun yderligere udfordret af en hjerneskade, der kan få betydning for deres følelsesmæssige liv, deres sociale liv samt deres fysiske og
    kognitive formåen. Det kan udfordre tilknytningen til studie, arbejde samt samværet med familie og venner. Hjerneskaderehabilitering er
    hjemlet i forskellige lovgivninger, som har hver deres logik og målsætning samt varetages af mange forskellige institutioner i forskelligt regi
    (regioner og kommuner). Lovgivningsmæssigt er unge også en særlig målgruppe, da der eksisterer et skarpt skel mellem at være under og
    over 18 år, som kan give mange utilsigtede komplikationer i rehabiliteringsforløbet.
    Ungementorerne har med deres særlig fleksible og frie interveneringsform mulighed for at imødekomme denne kompleksitet og nærme
    sig den unges livsverden. Det afføder mange forskellige roller, der skal indtages, og fordrer forskelligartede kompetencer og tilgange, der kan
    imødekomme familiernes komplekse livsudfordringer. Ungementorernes virke og erfaringer med funktionen udfoldes empirisk fra forskellige
    perspektiver. Livsudfordringerne for de unge og de pårørende er forskelligartede og ikke altid i overensstemmelse med ”system-verdenens”
    rehabiliteringssigte og økonomistyring.
    Rapporten viser endvidere, at ungementorernes rammebetingelser har varieret gennem årene i og med, at funktionen er overgået fra at
    være projektfinansieret til en finansiering af kommunerne pr. forløb. Disse ændringer har betydning for ungementorernes virke (funktionens
    indhold) herunder deres rammebetingelser (mindre fleksibilitet) samt udvikling af fagidentitet.
    Både de unge og pårørende udtrykker på forskellig vis og i form af forskellige eksempler, at ungementoren har været en særlig hjælp og
    støtte for dem i overgangen fra Hammel Neurocenter til kommune og i genetableringen af deres nye hverdagsliv. Kommunens hjerneskadekoordinatorer
    kender stort set alle til ungementorfunktionen og har langt overvejende en positiv oplevelse af samarbejdet.
    De metodiske tilgange er: Elektroniske spørgeskemaer besvaret af kommunernes hjerneskadekoordinatorer; individuelle interviews samt et
    fokusgruppeinterview med de to ungementorer; interviews med otte unge med erhvervet hjerneskade samt otte fokusgruppeinterviews med
    de unges familier, som er omskrevet til seks fiktive cases til eksemplificering af rapportens budskaber.
    OriginalsprogDansk
    Udgivelsesstedwww.rm.dk
    Antal sider55
    StatusUdgivet - 31 maj 2018

    Citationsformater