Refleksivitet i sundhedsuddannelser

 

Mange læringsteorier peger på refleksionens betydning i såvel skolastisk og arbejdspladsrelateret uddannelse og læring. Ofte som et middel til udvikling af systematisk og 'dybere' viden om det aktuelle sagsforhold.

Med en Luhmann-inspireret tilgang kan refleksive iagttagelser hverken forstås som simpel retrospektion af et hændelsesforløb eller som en privilegeret iagttagelsesposition.  Også refleksive iagttagelser er forskelsbaserede hændelser. I de refleksive iagttagelser markerer den studerende således nogle læringstemaer, mens andre fremstår uiagttagede. Refleksivitet transformerer som en forskelsbaseret iagttagelse således både læring (noget genaktualiseres) og viden om læring (hvad den lærende observerer at have lært).  Refleksive processer er dermed ikke lærings- og uddannelsesmæssigt neutrale.

De studerendes valg af forskelle vil være præget af deres aktuelle viden og meningshorisont og dermed af et endnu-ikke-professionelt blik. Det vil sige, at studerende hverken ved læring, i refleksive iagttagelser eller ved efterfølgende formulering af nye læringsmål kan forventes at kunne identificere, hvad der ud fra et professionelt blik er centrale forskelle. En didaktisk konsekvens bliver, at uddannelse ikke kan basere sig på de studerendes egne valg af forskelle. De studerende må derfor støttes i såvel valg af forskelle som relevante ud fra uddannelsens optik, som i at diskutere og begrunde hvorfor netop denne forskel her og nu bør vælges frem for andre forskelle.

Refleksivitet i uddannelse er ofte baseret på sproglig medieret kommunikation. Sproglig og især skriftsproglig mestring synes derfor at kunne blive et centralt kriterium for inklusion/eksklusion. Det synes relevant for uddannelserne at overveje, om dette har utilsigtede følger i forhold til den tilstræbte professionelle kompetenceprofil, og om sådanne følger kan og skal modvirkes gennem introduktion af andre udtryksformer.

Et andet centralt didaktisk tema, som desværre ikke kan udfoldes her, er samspillet mellem refleksivitet og handlekompetence. Kan det tænkes at et stærkt krav fra uddannelsernes side om refleksivitet af de valg, der træffes i sygepleje og sundhedsfremmende interaktion, kan være kontraproduktivt for tilegnelse af professionel beslutningskompetence og handlekraft.