Reformkomissionens anbefalinger kan ikke stå alene

I denne indslag i Berlingske skriver jeg om Reformkomissionens nye forslag punkt 3.4. Anbefalingerne omhandler nedbringelse af diskrimination på arbejdsmarkedet. Det er godt, at diskrimination erkendes og at staten søger at stå ved sit ansvar og forpligtelser ift. at nedbringe diskrimination, ligesom konkrete tiltag hilses velkommen.

Dette sagt, så er der altså nogle alvorlige issues i anbefalingerne. For eksempel spejler dokumentet manglende diskriminationsviden. F.eks. er diskrimination ikke klart defineret. Det bruges synonymt med racisme (der peges primært på etnicitet). Endvidere indebærer anbefalingerne en enkelte-akse tilgang, ligesom, der overses en meget stor gruppe danskere, der diskrimineres på arbejdsmarkedet. Altså mange af de måder diskrimination finder sted på arbejdsmarkedet ignoreres.
Jeg peger på, at dette kan være udtryk for diskrimination i sig selv. F.eks. at minoritetsracialiserede danskere opfattes som indvandrere eller etniske minoriteter frem for danskere. Derudover bemærker jeg, at anonymiseringer af ansøgninger er en omdiskuteret og nogle gange kontroversiel tilgang i diversitets- og rekrutterings branchen og forskningen der, indtil videre, ikke viser sig, at være effektiv.

Spørgsmålene der rejser sig er: Hvordan sikres en fair evalueringproces? Hvad gøres der i forhold til fastholdelse? Er de strukturer der medfører diskrimination medtænkte? Hvad med videns- og kompetenceopbygning på arbejdspladserne? Selv om det er fint, at fokusser på diskrimination er handling uden tilstrækkelig viden enten tegn på ligegyldighed, lav prioritering, eller måske bare spil for galleriet?