Relationskompetencebegrebet under lup: Ansvar i uforudsigeligheden

Dette kapitel argumenterer for, at der er en række problemstillinger knyttet til begrebet ”relationskompetence”. Jeg tager udgangspunkt i relationskompetencebegrebet som det er defineret af Jensen (2014) og viser, at i denne definition er der en risiko for, at begrebet paradoksalt nok opfordrer til at se ind i mennesket (både den professionelle og barnet) frem for ud i relationen. Dette indebærer endvidere en risiko for, at man som professionel kan miste blikket for det faglige indhold. Derudover argumenteres der for, at relationskompetencebegrebet har et individualiseret rationale, der atomiserer lærerens virke frem for at se lærergerningen som en helhed. Jeg argumenterer i stedet for en alternativ tilgang til forståelsen af lærerprofessionalitet, hvor den professionelle i stedet må oparbejde en dømmekraft, der muliggør, at man på normativ situeret vis kan tage stilling til, hvad der er i barnets bedste i den pågældende pædagogiske kontekst.