Retssikkerhed i udeblivelsessager

Efter retsplejeloven (RPL) § 855, stk. 3, nr. 4, skal hovedforhandlingen i en straffesag på anklagemyndighedens begæring fremmes til dom i tiltaltes fravær, når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 6 måneder eller andre retsfølger end konfiskation, udvisning,førerretsfrakendelse eller erstatning, og retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig.

Bestemmelsen indebærer en vid adgang til at behandle og afgøre straffesager, når tiltalte udebliver i retten efter at være blevet indkaldt i henhold til reglerne, og tiltalte ikke kan oplyse en gyldig årsag til sin udeblivelse. Udeblivelsesdomme rejser imidlertid en række retssikkerhedsmæssige udfordringer for tiltalte, som ikke får mulighed for at forklare sig i retten, ligesom flere af strafferetsplejens grundlæggende principper sættes under pres.

Særligt den omstændighed, at det er forudsat, at anklagemyndigheden altid skal begære sagen fremmet til udeblivelsesdom, når betingelserne er opfyldt, og at retten skal have en særlig grund til ikke at imødekomme denne begæring, vurderes at sætte tiltaltes retssikkerhed under pres.

Det samme gælder reglerne om, hvordan tiltalte skal have besked om, hvor og hvornår straffesagen skal behandles i retten. I dag skal indkaldelsen ikke forkyndes personligt for tiltalte, men kan i stedet ske på andre måder, herunder ved forenklet digital forkyndelse via e-Boks. Her anses forkyndelse for at være sket ved enhver behandling af meddelelsen eller de ledsagende dokumenter. Det betyder, at tiltalte ikke behøver at have åbnet indkaldelsen, men blot skal have klikket på et af dokumenterne, herunder i forbindelse med flytning, sletning eller videresendelse. Denne ordning sikrer dog ikke, at tiltalte får kendskab til sagen og dermed mulighed for at tale sin sag i retten.

Hertil kommer, at samspillet mellem de primære beskyttelsesforanstaltninger, der skulle kompensere for de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, er blevet forringet. Dette skete, da den ubetingede adgang til at få genoptaget en sag med en sådan udeblivelsesdom blev erstattet af en udvidet ankemulighed og mulighed for betinget genoptagelse.

De retssikkerhedsmæssige udfordringer rammer i særlig høj grad udsatte og andre ressourcesvage borgere, som kan have svært ved selv at varetage deres retssikkerhed i den juridiske proces. De placeres på et retssikkerhedsmæssigt B-hold, hvilket medvirker til at skabe mistillid til systemet og en større kløft mellem befolkningsgrupperne.

På trods af de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der knytter sig til udeblivelsesdomme efter RPL § 855, stk. 3, nr. 4, er ordningen løbende blevet udvidet, ligesom beskyttelsesforanstaltningerne er blevet forringet. Dette er sket uden tilvejebringelse af et validt datagrundlag, der dokumenterer det reelle omfang af, hvor ofte tiltalte udebliver fra retten uden gyldig grund, ligesom der ikke er tilvejebragt noget datagrundlag, som viser, hvilke borgere/samfundsgrupper der udebliver fra retten og årsagerne hertil.

Den manglende datamæssige dokumentation anses for betænkelig set i lyset af de retssikkerhedsmæssige forringelser, som udeblivelsesdomme medfører for den tiltalte. Alligevel har justitsministeren for nylig sendt et udkast til lovforslag om effektivisering af straffesagskæden mv. i høring, der bl.a. lægger op til yderligere udvidelser i adgangen til at fremme straffesager til udeblivelsesdom, forringer tiltaltes mulighed for at få kendskab til straffesagen og vil gøre det muligt at nedsætte offentlige ydelser til tiltalte, som udebliver fra retten.