Risici og arbejdsmiljø blandt unge på de nye digitale arbejdsmarkeder: Et kollaborativt udviklingsprojekt (RADAR-projektet)

Med den omfattende digitalisering af samfundet bliver der kontinuerligt skabt nye måder at arbejde på via digitale platforme. Det er arbejdsformer, som især unge tager til sig . Disse nye arbejdsformer udfordrer det, vi traditionelt forstår som arbejde, og arbejdets traditionelle organiseringsformer. Et centralt begreb i denne udvikling er platformsøkonomien, som er en betegnelse for forskellige forretningsmodeller, hvor en kommerciel platform fungerer som mellemled mellem en arbejdstager og en kunde). På samme måde har sociale medieplatforme skabt grobund for nye typer af arbejde.
Det overordnede formål med projektet har været at skabe viden om unges arbejde på nye digitale arbejdsmarkeder, disse unges arbejdsmiljø, samt at undersøge hvordan disse unge kan nås med arbejdsmiljøindsatser. Vi har været interesseret i at undersøge lønnet beskæftigelse blandt unge under 30 år, der er muliggjort eller skabt af digitale teknologier, og som udføres på- eller gennem digitale platforme eller markeder. Projektet er det første af sin slags i Danmark. Resultaterne bygger blandt andet på dybdegående interviews med 20 unge under 30 år, som arbejder via digitale arbejdsplatforme, samt internetpersonligheder som gamere, YouTubere og bloggere.
Projektet er gennemført som et kollaborativt projekt med inspiration fra den canadiske ’Knowledge-Transfer-Exchange-model’ (KTE-modellen) og forsk-ningsmetoden ’forskningscirkler’. Således er alle projektets faser udviklet i tæt dialog med praksis gennem seks workshops, hvor forskerne samarbejdede med interessenter inden for de nye digitale arbejdsmarkeder.
Projektet bidrager med indblik i, hvilke arbejdsmiljøproblemer som særligt knytter sig til det digitale aspekt i arbejdet og den nye organisering af arbejdet via de digitale platforme. Indsigterne kan opsummeres i følgende punkter:
• Arbejdet på digitale arbejdsmarkeder udfordrer arbejdsmiljøfeltets traditionelle organisering, idet der ofte hverken er en traditionel arbejdsgiver eller en ansat. Arbejdstagerne betragtes og behandles som selvstændige. Arbejdet, der udføres, er kendetegnet ved at være yderst individualiseret og dereguleret.
• Arbejdet via digitale platforme udfordrer således den traditionel tosidede beskæftigelses-relation mellem en arbejdsgiver og en ansat; beskæftigelsesrelationen udgøres her af tre til fem aktører, hvoraf minimum en af aktørerne er en digital platform. Beskæftigelsesrelationen er således tre- til fem-sidet.
• På grund af uigennemskuelighed i disse beskæftigelsesrelationer mangler de unge ofte indsigt i det ansvar, som er uddelegeret til dem som selvstændige (generelt og i relation arbejdsmiljø).
• Digitale arbejdsplatforme benytter algoritmer til at matche, rangere og sortere jobs og arbejdstagere. Således har arbejdsplatformene uddelegeret ledelsesopgaver fra mennesker til algoritmer. Disse algoritmiske kontrolmekanismer opleves ofte som uigennemskuelige af de unge. Desuden viser vores analyse, at platformenes kontrolmekanismer påvirker arbejdstagernes ’job kontrol’ og ’skema kontrol’ (Wheatley, 2017). Fra arbejdsmiljøforskningen er det velkendt, at manglende kontrol og autonomi i arbejdet kan have en negativ indvirkning på arbejdsmiljøet.
• Unge med platformsarbejde får ingen eller meget begrænset oplæring og introduktion.
• De arbejdsmiljøproblemer, som de unge fortæller om, er særligt psykosociale, såsom sammensmeltning af arbejde og privatliv, og savnet af kolleger.
• Platformsarbejde kræver en høj grad af følelsesarbejde, der i nogle tilfælde kan opleves belastende. Herunder kræver det en særlig indsats for at opretholde en grænse mellem det professionelle og det private.
• De unges forhold til arbejdet og arbejdsmiljøet på de digitale arbejdsmarkeder afhænger af deres position i transitionen ind på arbejdsmarkedet.