Risk of disease following occupational exposure to Polychlorinated Biphenyls

Bidragets oversatte titel: Risiko for sygdom efter arbejdsmæssig eksponering for polychloreret biphenyl

Ellen Bøtker Ellen Bøtker Pedersen, Peter Jacobsen, Allan Astrup Jensen, Charlotte Brauer, Lars Gunnarsen, Harald W. Meyer, Niels E Ebbehøj, Jens Peter Jens Peter Bonde

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskningpeer review

Abstract

Der har i de senere år været stigende bevågenhed omkring de mulige helbredsmæssige konsekvenser af PCB-udsættelse i indeklimaet og ved bygningsrenovering og affaldshåndtering. Parallelt hermed er der i videnskabelige undersøgelser rejst mistanke om, at forskellige helbredseffekter har kunnet sættes i forbindelse med PCB-niveauer, som ligger tæt på baggrundsbefolkningens. På den baggrund har Arbejdsmiljøforskningsfonden efterspurgt en udredning til belysning af de mulige sammenhænge mellem erhvervsmæssig PCB-eksponering og risiko for udvikling af sygdom.

Vi har foretaget litteratursøgning i National Library of Medicine (PubMed) for perioden 1966- april 2012. Formålet var at finde alle fagfællebedømte engelsksprogede artikler, som beskriver helbredseffekter som følge af arbejdsmæssig udsættelse for PCB. Vi fandt i alt 46 artikler, 13 erhvervskohortestudier der belyser cancerdødelighed, og 33 artikler der belyser ikke-maligne helbredseffekter.

Undersøgelserne af kræftforekomst omfatter erhvervskohorter fra tre amerikanske og to europæiske kondensatorfabrikker, hvor den luftbårne PCB-eksponering langt overskred vore dages grænseværdier. I disse erhvervskohorter er det et gennemgående træk at den samlede kræftdødelighed er lavere end baggrundsbefolkningens. Mortalitetsstudier har en række begrænsninger når, det drejer sig om at påvise øget risiko for sjældne cancerformer. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at man i ét studie fandt en øget risiko for kræft i lever og galdeveje, idet netop denne type kræft også er observeret i dyreeksperimentelle studier. En række mindre tværsnits- og
case-studier af højteksponerede arbejdere og enkelte nyere undersøgelser af bygningsarbejdere og indeklimaeksponerede giver beskeden evidens for påvirkning af leverenzymer, immunfunktion og skjoldbruskkirtlen. Nyere undersøgelser antyder en mulig sammenhæng mellem PCB-udsættelse og udvikling af neurodegenerativ lidelse hos kvinder.

Mens det samlede resultat af litteraturgennemgangen af helbredsrisiko ved erhvervsmæssig udsættelse således er beroligende, må man på basis af eksperimentelle forskningsresultater anbefale at unødig udsættelse for PCB undgås i forbindelse med håndtering af PCB-holdigt materiale. Indtil videre er der ingen evidens for, at PCB-udsættelse i indeklimaet medfører øget sygdomsrisiko.
Bidragets oversatte titelRisiko for sygdom efter arbejdsmæssig eksponering for polychloreret biphenyl
OriginalsprogEngelsk
ForlagArbejdsskadestyrelsen
Antal sider80
Rekvirerende organisationDanish Occupational Health Research Fund
StatusUdgivet - jun. 2013

Citationsformater