Rum for fællesskab: Rum og socialitet i et antropologisk perspektiv

Kapitlet udvikler begrebet fællesrum ud fra en radikal praksisteoretisk forståelse af rum, hvor rum udgøres af menneskers sociale, materielle og værdiladede praksisser. Forfatteren undersøger såkaldte „fællesrum“ – rum, der ikke nødvendigvis på forhånd er designet til fællesskab, men opstår gennem fællesskabsproducerende praksisser. Forståelsen af rum er dermed bundet op på praksisser. Fællesrum eksempliiceres gennem empiriske studier af arbejdsdage i danske andelsboligforeninger. Her bliver det tydeligt i analyserne, hvordan fællesskabet og det fælles arbejde i foreningen skaber fællesrum, og at der til fællesskab og fællesrum knytter sig nogle bestemte normative værdier og forventninger, der involverer bestemte måder at være sammen på. De værdimæssige sider af fællesskab og fællesrum indhentes analytisk gennem begrebet om „kapacitet“, der integrerer handling, rum, tid og værdi. Fællesrum bliver således i kapitlet til rum, der breder sig ud fra bestemte fællesskabsproducerende aktiviteter med en forventning om, at folk deltager i dem, husker dem og derigennem genskaber fællesrummene over tid.