Rundkredspædagogik: eller når matematik er andet end at regne stykker

Projektorganiseret undervisning har med gymnasiereformen fået en central placering blandt gymnasieskolens undervisningsmetoder. Det har givet anledning til en vis bekymring i forhold til det faglige udbytte af undervisningen. Vores vurdering er, at projektmetodikken, hvis den bruges rigtigt, kan styrke de naturvidenskabelige fag i gymnasieskolen. Metoden kan både øge det faglige niveau i såvel enkelt- som flerfaglige projekter og sikre, at naturvidenskab får anerkendelse som et vigtigt aspekt af almendannelsen. Hvis det skal lykkes, skal projektarbejdet imidlertid gribes rigtigt an, og samtidig skal begrebet faglighed nuanceres. Artiklen giver et bud på en struktureringsmodel for det problemorienterede projektarbejde, forslag til en nuancering af begrebet om tværfaglighed og et bud på hvordan matematiske kompetencer kan forstås som andet ned at regne stykker Der er tre temaer, som vi anser for helt afgørende, for at projektforløbene kan blive en succes, nemlig klarhed over metodens grundelementer, kendskab til forskellige former for flerfaglige projekter samt en præcisering af fagligheden inden for de enkelte fag. Vi bruger matematik som eksempel, men det er vores vurdering, at de projektmetodiske overvejelser er så generelle, at de gælder for alle naturvidenskabelige fag. De er i øvrigt også med succes brugt på projekter inden for samfundsvidenskab og humaniora. Grundelementerne i projektpædagogik Tre af projektmetodikkens grundelementer er et åbent løsningsfelt, deltagerstyring og problemformulering. Problemformuleringens funktion er at skabe fokus i projektet: Hvad er det, eleverne vil vide, og hvad er det for spørgsmål, projektet skal give svar på eller belyse. Problemformuleringen danner også grundlag for vejledning og bedømmelse af projektet. De to andre elementer, det åbne løsningsfelt og deltagerstyringen, sætter en begrænsning for den faglige styring. Det er med til at sikre, at projekter bliver noget mere og andet end »meget lange problemopgaver«. Selv om den faglige styring bliver nedtonet, betyder det ikke, at projekter i matematik kan beskæftige sig med alt mellem himmel og jord, og deltagerstyring betyder ikke, at eleverne fuldstændig frit fastlægger tema og problemstilling, mål og indhold. Projekter kan og skal styres af både lærere og elever, når de indgår i et formaliseret uddannelsesforløb. Pointen er, at der skal tages højde for alle tre elementer, hvis projektmetodikken skal tilbyde et reelt alternativ til såvel opgaveregning som »fri leg«.