Sammenhæng i ungdomsuddannelserne

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    Abstrakt

    For efterhånden flere år siden formulerede regeringen en målsætning om, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I dag er der ikke meget der tyder på, at vi nærmer os målet. Tværtimod. I de sidste 15 år har andelen der gennemfører en ungdomsuddannelse ligget omkring 80 pct., og ingen indikatorer i udviklingen antyder, at vi skulle nærme os 95 pct.-målsætningens realisering. I denne artikel ser vi kort på den danske uddannelsesmodel og konstaterer, at den for ungdomsuddannelsernes vedkommende har været baseret på en opdeling i dels erhvervsuddannelserne, formet gennem et tæt samspil med arbejdsmarkedets parter, og dels gymnasieuddannelserne, der har kunnet opsuge de mange der ønsker øget uddannelse samt sluse dem ind i de videregående uddannelser. Problemet med denne opdeling er, at fastlåste interesser knyttet til de to dele synes at forhindre langsigtede og fremadrettede reformer og dermed en realisering af 95 pct.-målsætningen. Vi konstaterer videre at, begrundelserne for denne målsætning stadig er gode, både de socialpolitiske, der ser uddannelse til alle som samfundets vigtigste modtræk overfor truslen om øget marginalisering, og de økonomiske, som henviser til det øgede behov for kvalificeret arbejdskraft. Endelig argumenterer vi for, at en reform af ungdomsuddannelserne også forudsætter en bred udvikling af nye former for fagligt indhold, pædagogiske arbejdsmåder samt læringsmiljøer. En udvikling, der kan åbne de noget stivnede kulturer, der fortsat præger både gymnasiets og erhvervsuddannelsernes skoleformer.
    Udgivelsesdato: Februar
    OriginalsprogDansk
    TidsskriftDansk pædagogisk tidsskrift
    Vol/bind09
    Udgave nummer1
    Sider (fra-til)46-55
    Antal sider10
    ISSN0904-2393
    StatusUdgivet - 2009

    Emneord

    • uddannelse
    • erhvervsuddannelse
    • læring
    • ungdom

    Citationsformater