Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske, biologiske og termiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård Plantage

Mette Christophersen, Jørgen Fjeldsø Christensen, Torben H. Jørgensen, Lars Rønn Bennedsen, Jarl Dall-Jepsen, Lars Nissen, Neal Durant, Leah MacKinnon, David Parkinson, Prasad Kakarla

Publikation: Konferencebidrag uden forlag/tidsskriftPaper uden forlag/tidsskriftForskning

Abstrakt

Kærgård Plantage, hvor Grindstedværket har deponeret 286.000 m3 spildevand, er en af de værste forureninger i Danmark, og der er store udfordringer forbundet med oprensningen. Spildevandet, som blev deponeret fra 1956 til 1973, indeholdte bl.a. klorerede opløsningsmidler, hydrocarboner, sulfonamider, barbiturater, anilin, cyanid og kviksølv, og det har resulteret i en meget kompleks forurening.

Efter afgravning af 4000 tons meget forurenet jord ned til grundvandsspejlet i to af de seks gruber er næste skridt afprøvning af forskellige metoder til fjernelse af den kraftige grundvandsforurening bl.a. med residual fri fase af PCE. På grund af den store kompleksitet af forureningen kan det meget vel tænkes, at det bliver nødvendigt at anvende flere teknikker enten samtidig eller efter hinanden for at opnå den mest cost-effective løsning.

Formålet med forsøgene er bl.a. at undersøge, hvordan metoderne virker overfor den komplekse blanding af stoffer, skaffe dimensioneringsparametre til pilotforsøgene og undersøge hvilken indvirkning metoderne har på den store mængde kviksølv og andre tungmetaller.

Metoderne, der i øjeblikket bliver afprøvet i laboratoriet, er stimuleret reduktiv deklorering, kemiske oxidation med modificeret Fentons reagens (hydrogenperoxid + kompleksbundet jern), kemisk oxidation med persulfat og termisk oprensning med damp. For persulfat bliver flere forskellige aktiveringsmetoder afprøvet (base, hydrogenperoxid, jern og ikke aktiveret). Derefter bliver der med jord fra flere forskellige dybder udført stabilitetstests, hvor det optimale forhold mellem oxidant og katalysator belyses og mobiliseringstests for både Fentons og persulfat. Forsøgene med stimuleret reduktiv deklorering bliver udført både med stærkt forurenet jord indeholdende DNAPL og mindre forurenet jord uden DNAPL, og det bliver undersøgt, om det er nok bare at tilsætte donor, eller det er nødvendigt også at tilsætte bakterier. I laboratoriet består forsøgene med damp af nedbrydningsforsøg til undersøgelse af de aktuelle stoffers stabilitet og vurdering af, om der dannes uhensigtsmæssige nedbrydningsprodukter, og forsøg til undersøgelse af fjernelsesraterne. Efterfølgende vil der blive udført modellering med en 1-dimensional analytisk model udviklet af U.S. Department of Energy. Formålet med modelleringerne er at give estimater for den nødvendige tid til opvarmning af kildeområdet og forudsige og optimere antallet og placering af injektions- og ekstraktionsboringer. Udover laboratorieforsøgene er der udført en række undersøgelser mhp. at få en bedre beskrivcelse af de hydrogeologiske forhold, bl.a. intaktprøvetagning i hale indsatsområdet, flowlogning samt Georadarundersøgelse.

Forsøgene kører i øjeblikket i laboratoriet på Ålborg Universitet i Esbjerg og i Canada. Det er ikke ofte at der i Danmark bliver udført forsøg i laboratoriet med materiale fra en lokalitet til testning af fire vidt forskellige afværgemetoder. Forsøgene bliver afsluttet i januar 2010, og præsentationen vil indeholde en sammenligning af resultaterne for de fire forskellige metoder, hvor metoderne så godt som det nu er muligt kan sammenlignes direkte. Resultaterne skal lede frem til beslutning om hvilke metoder, der skal udføres pilotforsøg med i Kærgård Plantage efterfølgende.

OriginalsprogDansk
Publikationsdato2010
StatusUdgivet - 2010
BegivenhedATV Møde - Vintermøde om jord- og grundvandsforurening - Bredsten, Danmark
Varighed: 9 mar. 201010 mar. 2010

Konference

KonferenceATV Møde - Vintermøde om jord- og grundvandsforurening
LandDanmark
ByBredsten
Periode09/03/201010/03/2010

Emneord

  • Oprensning
  • Kærgaard Plantage
  • ISCO

Projekter

Kemisk og termisk oprensning i Kærgård plantage

Bennedsen, L., Søgaard, E. G. & Nielsen, R. P.

<ingen navn>

01/06/200901/06/2011

Projekter: ProjektForskning

  • Aktiverede peroxygener til rensning af forurenet jord og vand

    Bennedsen, L., Søgaard, E. G. & Mortensen, L.

    Erhvervsphd

    01/05/200801/05/2011

    Projekter: ProjektForskning

  • Citationsformater

    Christophersen, M., Christensen, J. F., Jørgensen, T. H., Bennedsen, L. R., Dall-Jepsen, J., Nissen, L., Durant, N., MacKinnon, L., Parkinson, D., & Kakarla, P. (2010). Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske, biologiske og termiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård Plantage. Afhandling præsenteret på ATV Møde - Vintermøde om jord- og grundvandsforurening, Bredsten, Danmark.