Abstract
Da Herman Bang tilbage i 1880’erne under fransk indflydelse indførte det, han kaldte, replikindividualisme, var det en revolution i dansk litteratur. Bangs nye greb var, at han med replikker kunne karakterisere en persons unikke sindstilstand og personlighed. Hvis man altså har evnen til det, hvilket det faktisk kun er få forfattere, der for alvor har. I nyere dansk prosa gælder det Naja Marie Aidt, Helle Helle og Lone Hørslev, mens en mester i det inden for poesien er Nikolaj Zeuthen.
I Zeuthens nye værk ”Langt fra Gud” møder vi en snes forskellige personer, som siger og gør ting, som er dybt individuelle i hver deres koncentrerede hverdagssituation, der står lyslevende for én. En af de vidunderlige scener indledes:
”man bliver nødt til at standse mødet / styrelsen har nogle apparater der kan måle tanker / og det man ser er at tankerne er alt for indadvendte / ”når fx Lisbeth Andersen siger at vi skal ’ud og hjælpe’ / så måler vi samtidig en afmatning / og en ligegyldighed / hun tænker mest på at komme hjem snart / hun tænker på at ligge på sofaen med et franskbrød” / ”et helt franskbrød?” spørger Mikael Krosted / Lisbeth Andersen rødmer og hendes anklage / ”jeres maskiner kan ikke sige en skid” / bliver ikke så troværdig / ”du tænker altså ikke på franskbrød?” / fortsætter Mikael / ”bare stop”, siger mødelederen som hedder / Frank Thomassen – ”kan du ikke se at Lisbeth græder?” / en af mydighedspersonerne forklarer at apparatet / naturligvis aldrig bliver 100 % nøjagtigt / ”men altså, jeg får et billede op / af en sofa og et franskbrød / så må jeg jo reagere.”
Teksten sætter præcist fingeren på den afmagt, som vi udviser med vort fattige sprog, når det gælder at udtrykke dybe og personlige følelser, som man ser det i scenariet, hvor personerne kun har enten det banale hverdagssprog om at spise franskbrød på sofaen eller de bureaukratiske autoriteters intetsigende begrebssprog, der konstaterer, at ”tankerne er alt for indadvendte”. Samtidig afdækkes der i replikskiftet et væld af følelser fra magtsyge, ignorance og afstumpethed til ydmygelse, afmagt og sammenbrud.
I scenen ses endelig et motiv, der optræder i en række forskellige tekster, og også forbinder sig til titlen ”Langt fra Gud”, nemlig at der tilsyneladende er tale om et eller andet vanvittigt apparat, som visse myndighedspersoner betjener sig af, og som gør dem i stand til at aflæse folks tanker, inkl. deres forhold til Gud.
I værket præsenteres vi for dybt originale og gribende scener fra hverdagslivet, der viser os som de ubehjælpelige, kiksede, underkuede, forvirrede, forstillede, absurde, forskruede og latterlige individer, som vi er, når vi kæmper os gennem tilværelsen. Hør blot en serie af de fantastiske digttitler, hvis essens er, at en tilfældig hverdagskonflikt spejler en hel livsskæbne: ”Da Troels blev sat på plads”, ”Julians malplacerede sharing” og ”Udfordringen for Petra”.
Og så har jeg glemt at understrege noget helt centralt ved Nikolaj Zeuthens værk: Digtene er ufattelig morsomme og overgås næppe i den retning af nogen anden dansk lyriker.
I Zeuthens nye værk ”Langt fra Gud” møder vi en snes forskellige personer, som siger og gør ting, som er dybt individuelle i hver deres koncentrerede hverdagssituation, der står lyslevende for én. En af de vidunderlige scener indledes:
”man bliver nødt til at standse mødet / styrelsen har nogle apparater der kan måle tanker / og det man ser er at tankerne er alt for indadvendte / ”når fx Lisbeth Andersen siger at vi skal ’ud og hjælpe’ / så måler vi samtidig en afmatning / og en ligegyldighed / hun tænker mest på at komme hjem snart / hun tænker på at ligge på sofaen med et franskbrød” / ”et helt franskbrød?” spørger Mikael Krosted / Lisbeth Andersen rødmer og hendes anklage / ”jeres maskiner kan ikke sige en skid” / bliver ikke så troværdig / ”du tænker altså ikke på franskbrød?” / fortsætter Mikael / ”bare stop”, siger mødelederen som hedder / Frank Thomassen – ”kan du ikke se at Lisbeth græder?” / en af mydighedspersonerne forklarer at apparatet / naturligvis aldrig bliver 100 % nøjagtigt / ”men altså, jeg får et billede op / af en sofa og et franskbrød / så må jeg jo reagere.”
Teksten sætter præcist fingeren på den afmagt, som vi udviser med vort fattige sprog, når det gælder at udtrykke dybe og personlige følelser, som man ser det i scenariet, hvor personerne kun har enten det banale hverdagssprog om at spise franskbrød på sofaen eller de bureaukratiske autoriteters intetsigende begrebssprog, der konstaterer, at ”tankerne er alt for indadvendte”. Samtidig afdækkes der i replikskiftet et væld af følelser fra magtsyge, ignorance og afstumpethed til ydmygelse, afmagt og sammenbrud.
I scenen ses endelig et motiv, der optræder i en række forskellige tekster, og også forbinder sig til titlen ”Langt fra Gud”, nemlig at der tilsyneladende er tale om et eller andet vanvittigt apparat, som visse myndighedspersoner betjener sig af, og som gør dem i stand til at aflæse folks tanker, inkl. deres forhold til Gud.
I værket præsenteres vi for dybt originale og gribende scener fra hverdagslivet, der viser os som de ubehjælpelige, kiksede, underkuede, forvirrede, forstillede, absurde, forskruede og latterlige individer, som vi er, når vi kæmper os gennem tilværelsen. Hør blot en serie af de fantastiske digttitler, hvis essens er, at en tilfældig hverdagskonflikt spejler en hel livsskæbne: ”Da Troels blev sat på plads”, ”Julians malplacerede sharing” og ”Udfordringen for Petra”.
Og så har jeg glemt at understrege noget helt centralt ved Nikolaj Zeuthens værk: Digtene er ufattelig morsomme og overgås næppe i den retning af nogen anden dansk lyriker.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Kristeligt Dagblad |
ISSN | 0904-6054 |
Status | Udgivet - 18 feb. 2022 |
Emneord
- Nikolaj Zeuthen
- Langt fra Gud