Abstract
I kølvandet på Anden Verdenskrig markedsførte UNESCO en helt ny tilgang til det at skrive verdenshistorie. Opgaven var et stykke mental ingeniørkunst, der havde til formål at støtte op om FN's fredsbevarende arbejde og som gik ud på at udforme en autoritativ verdenshistorie uden noget særligt geografisk udgangspunkt. Værket skulle lægge vægt på den gensidige afhængighed mellem verdenskulturer ved at fremhæve deres forskellige bidrag til menneskehedens fælles kulturarv og altså afvæbne eurocentriske og nationalistiske tilgange ved at konstruere en følelse af international enhed. Artiklen fokuserer på den undertiden vanskelige proces, som førte frem til udarbejdelsen af det siden hen temmelig omdiskuterede værk, History of Mankind, der udkom i årene 1963 til 1976. Den viser, hvorfor det giver mening at karakterisere projektet som begyndelsestidspunktet for en helt ny form for historieskrivning om globaliseringens historie, der sidenhen båret betegnelsen "globalhistorie".
| Originalsprog | Engelsk |
|---|---|
| Tidsskrift | Journal of World History |
| Vol/bind | 22 |
| Udgave nummer | 1 |
| Sider (fra-til) | 101-133 |
| Antal sider | 34 |
| ISSN | 1045-6007 |
| DOI | |
| Status | Udgivet - 2011 |
Emneord
- Globalhistorie
- Globaliseringens historie
- Verdenshistorie
- UNESCO
- FN
- Mental ingeniørkunst
- Menneskehedens historie
- Kulturmøder
- Transnational historie
- Den kolde krig
- Internationale organisationer
- Internationalisering
- Historie
- Historieskrivning
- Kulturarv