Selvrefleksion som uddannelsesgreb – en kritisk diskussion

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Resumé

Hvordan kan ureflekteret motivation gribe forstyrrende ind i de studerendes videnskabelige arbejde, og hvordan kan man som vejleder forholde sig til disse private forhold på en både faglig og etisk forsvarlig måde? I artiklen vises eksempler på, at studerende nemt kan komme til at agere ud fra ureflekterede motiver i deres (projekt)arbejde med en videnskabelig problemstilling. Vi trækker altid i en eller anden grad på os selv og vores livsverden i vores arbejde med en faglig problemstilling, og dette udgør både en forudsætning for, såvel som en kilde til forstyrrelser af, dette arbejde. Men endnu et aspekt kan gøre det nødvendigt at undersøge de studerendes ureflekterede motiver; menneskefagsstuderende indenfor fx psykologi, pædagogik, sociologi motiveres og drages ofte mod at undersøge faglige problemstillinger eller tematikker, som rummer aspekter af det, som de endnu ikke har forstået i deres eget liv. Dette er undringens baggrund, og den skaber et engagement, som er helt afgørende for, at studerende kan tilegne sig en faglig habitus. For at støtte de studerende i deres videnskabelige arbejde kan det dog blive nødvendigt som vejleder også at interessere sig for de studerendes motivation og faglige problemer ud fra et processuelt og psykologisk perspektiv. Dette kan opfattes som en overvågning af de studerendes adfærd og sproglige udtryk på et niveau, som er privat og ofte ukendt af personen selv. Denne praksis må derfor underkastes en kritisk undersøgelse og diskussion som led i at vise problemstillingerne, og hvordan de kan imødegås. Med disse forbehold argumenteres der for, at en selvrefleksiv opmærksomhed fra vejlederens side er et vigtigt uddannelsesgreb, når studerende skal tilegne sig et selvrefleksivt beredskab til at undersøge deres egen praksis. Selvrefleksion er nødvendig, hvis kandidaterne fra vores uddannelser skal rustes til at opretholde en professionalisme og videnskabelighed i forhold til de problemstillinger de arbejder med, efter uddannelsen.
OriginalsprogDansk
TidsskriftNordiske Udkast
Udgave nummer2
Sider (fra-til)42- 61
Antal sider21
ISSN1396-3953
StatusUdgivet - 2015

Fingerprint

reflexivity
student
surveillance
examination
human sciences
self awareness
phenomenology
sociology
psychology

Emneord

  • Ureflekteret motivation
  • selvrefleksion
  • overvågning af læring
  • projektarbejde
  • Problembaseret læring
  • eksistentiel fænomenologi
  • kritisk teori
  • psykoanalyse

Citer dette

@article{eff528ce663e4cb0b01ed1b33dd61012,
title = "Selvrefleksion som uddannelsesgreb – en kritisk diskussion",
abstract = "Hvordan kan ureflekteret motivation gribe forstyrrende ind i de studerendes videnskabelige arbejde, og hvordan kan man som vejleder forholde sig til disse private forhold p{\aa} en b{\aa}de faglig og etisk forsvarlig m{\aa}de? I artiklen vises eksempler p{\aa}, at studerende nemt kan komme til at agere ud fra ureflekterede motiver i deres (projekt)arbejde med en videnskabelig problemstilling. Vi tr{\ae}kker altid i en eller anden grad p{\aa} os selv og vores livsverden i vores arbejde med en faglig problemstilling, og dette udg{\o}r b{\aa}de en foruds{\ae}tning for, s{\aa}vel som en kilde til forstyrrelser af, dette arbejde. Men endnu et aspekt kan g{\o}re det n{\o}dvendigt at unders{\o}ge de studerendes ureflekterede motiver; menneskefagsstuderende indenfor fx psykologi, p{\ae}dagogik, sociologi motiveres og drages ofte mod at unders{\o}ge faglige problemstillinger eller tematikker, som rummer aspekter af det, som de endnu ikke har forst{\aa}et i deres eget liv. Dette er undringens baggrund, og den skaber et engagement, som er helt afg{\o}rende for, at studerende kan tilegne sig en faglig habitus. For at st{\o}tte de studerende i deres videnskabelige arbejde kan det dog blive n{\o}dvendigt som vejleder ogs{\aa} at interessere sig for de studerendes motivation og faglige problemer ud fra et processuelt og psykologisk perspektiv. Dette kan opfattes som en overv{\aa}gning af de studerendes adf{\ae}rd og sproglige udtryk p{\aa} et niveau, som er privat og ofte ukendt af personen selv. Denne praksis m{\aa} derfor underkastes en kritisk unders{\o}gelse og diskussion som led i at vise problemstillingerne, og hvordan de kan im{\o}deg{\aa}s. Med disse forbehold argumenteres der for, at en selvrefleksiv opm{\ae}rksomhed fra vejlederens side er et vigtigt uddannelsesgreb, n{\aa}r studerende skal tilegne sig et selvrefleksivt beredskab til at unders{\o}ge deres egen praksis. Selvrefleksion er n{\o}dvendig, hvis kandidaterne fra vores uddannelser skal rustes til at opretholde en professionalisme og videnskabelighed i forhold til de problemstillinger de arbejder med, efter uddannelsen.",
keywords = "Unreflective motivation, self-re­flection, existential phenomenology, critical theory, psychoanaly­sis, Ureflekteret motivation, selvrefleksion, overv{\aa}gning af l{\ae}ring, projektarbejde, Problembaseret l{\ae}ring, eksistentiel f{\ae}nomenologi, kritisk teori, psykoanalyse",
author = "Casper Feilberg",
year = "2015",
language = "Dansk",
pages = "42-- 61",
journal = "Nordiske Udkast",
issn = "1396-3953",
publisher = "Syddansk Universitetsforlag",
number = "2",

}

Selvrefleksion som uddannelsesgreb – en kritisk diskussion. / Feilberg, Casper.

I: Nordiske Udkast, Nr. 2, 2015, s. 42- 61.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Selvrefleksion som uddannelsesgreb – en kritisk diskussion

AU - Feilberg, Casper

PY - 2015

Y1 - 2015

N2 - Hvordan kan ureflekteret motivation gribe forstyrrende ind i de studerendes videnskabelige arbejde, og hvordan kan man som vejleder forholde sig til disse private forhold på en både faglig og etisk forsvarlig måde? I artiklen vises eksempler på, at studerende nemt kan komme til at agere ud fra ureflekterede motiver i deres (projekt)arbejde med en videnskabelig problemstilling. Vi trækker altid i en eller anden grad på os selv og vores livsverden i vores arbejde med en faglig problemstilling, og dette udgør både en forudsætning for, såvel som en kilde til forstyrrelser af, dette arbejde. Men endnu et aspekt kan gøre det nødvendigt at undersøge de studerendes ureflekterede motiver; menneskefagsstuderende indenfor fx psykologi, pædagogik, sociologi motiveres og drages ofte mod at undersøge faglige problemstillinger eller tematikker, som rummer aspekter af det, som de endnu ikke har forstået i deres eget liv. Dette er undringens baggrund, og den skaber et engagement, som er helt afgørende for, at studerende kan tilegne sig en faglig habitus. For at støtte de studerende i deres videnskabelige arbejde kan det dog blive nødvendigt som vejleder også at interessere sig for de studerendes motivation og faglige problemer ud fra et processuelt og psykologisk perspektiv. Dette kan opfattes som en overvågning af de studerendes adfærd og sproglige udtryk på et niveau, som er privat og ofte ukendt af personen selv. Denne praksis må derfor underkastes en kritisk undersøgelse og diskussion som led i at vise problemstillingerne, og hvordan de kan imødegås. Med disse forbehold argumenteres der for, at en selvrefleksiv opmærksomhed fra vejlederens side er et vigtigt uddannelsesgreb, når studerende skal tilegne sig et selvrefleksivt beredskab til at undersøge deres egen praksis. Selvrefleksion er nødvendig, hvis kandidaterne fra vores uddannelser skal rustes til at opretholde en professionalisme og videnskabelighed i forhold til de problemstillinger de arbejder med, efter uddannelsen.

AB - Hvordan kan ureflekteret motivation gribe forstyrrende ind i de studerendes videnskabelige arbejde, og hvordan kan man som vejleder forholde sig til disse private forhold på en både faglig og etisk forsvarlig måde? I artiklen vises eksempler på, at studerende nemt kan komme til at agere ud fra ureflekterede motiver i deres (projekt)arbejde med en videnskabelig problemstilling. Vi trækker altid i en eller anden grad på os selv og vores livsverden i vores arbejde med en faglig problemstilling, og dette udgør både en forudsætning for, såvel som en kilde til forstyrrelser af, dette arbejde. Men endnu et aspekt kan gøre det nødvendigt at undersøge de studerendes ureflekterede motiver; menneskefagsstuderende indenfor fx psykologi, pædagogik, sociologi motiveres og drages ofte mod at undersøge faglige problemstillinger eller tematikker, som rummer aspekter af det, som de endnu ikke har forstået i deres eget liv. Dette er undringens baggrund, og den skaber et engagement, som er helt afgørende for, at studerende kan tilegne sig en faglig habitus. For at støtte de studerende i deres videnskabelige arbejde kan det dog blive nødvendigt som vejleder også at interessere sig for de studerendes motivation og faglige problemer ud fra et processuelt og psykologisk perspektiv. Dette kan opfattes som en overvågning af de studerendes adfærd og sproglige udtryk på et niveau, som er privat og ofte ukendt af personen selv. Denne praksis må derfor underkastes en kritisk undersøgelse og diskussion som led i at vise problemstillingerne, og hvordan de kan imødegås. Med disse forbehold argumenteres der for, at en selvrefleksiv opmærksomhed fra vejlederens side er et vigtigt uddannelsesgreb, når studerende skal tilegne sig et selvrefleksivt beredskab til at undersøge deres egen praksis. Selvrefleksion er nødvendig, hvis kandidaterne fra vores uddannelser skal rustes til at opretholde en professionalisme og videnskabelighed i forhold til de problemstillinger de arbejder med, efter uddannelsen.

KW - Unreflective motivation

KW - self-re­flection

KW - existential phenomenology

KW - critical theory

KW - psychoanaly­sis

KW - Ureflekteret motivation

KW - selvrefleksion

KW - overvågning af læring

KW - projektarbejde

KW - Problembaseret læring

KW - eksistentiel fænomenologi

KW - kritisk teori

KW - psykoanalyse

UR - https://bibliotek.dk/da/work/870971-tsart%3A37282111

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 42

EP - 61

JO - Nordiske Udkast

JF - Nordiske Udkast

SN - 1396-3953

IS - 2

ER -