Senhjerneskade i et forståelsesperspektiv

Artiklen anskueliggør, gennem et signifikant nedslag i materialet fra et moderne praksisstudie på et senhjerneskadecenter, hvorvidt personer med senhjerneskade stadig defineres som personer, når de optræder i hverdagskommunikationer, hvor der også optræder hukommelsessvigt og pleje. Altså, hvad sker der, når personer med senhjerneskade i praksis møder sundhedsprofessionelles normer, krav og ønsker om at behandle eller udbedre skaden? Det engelske låneord for ‘selvhjulpet’; ’how-abled’ (Raudaskoski, 2013) versus ‘handicappet’/hhv. ’disabled’ beskriver bedst artiklens forudsatte forståelse af senhjerneskade, forståelsesressourcer og inklusions- og eksklusionspraksisser. Artiklen redegør inden for denne forståelsesramme for interaktionsperspektiver og operationaliserer et sprogpsykologisk forståelsesperspektiv. Det konkluderes, at teoretikere, praktikere og analytikere inden for sundhedskommunikation kan drage nytte af det praksisfokus, interaktionsanalytiske værktøjer kan give. Artiklen giver forslag til ændring af praksis vha. ‘let pass-strategien’ (Wilkinson, 2011, s. 44). Målgruppen er sundhedspersonale samt fagfæller, undervisere og studerende inden for sundhedskommunikation og sprog- og kommunikationsuddannelser på længere videregående uddannelser. Desuden er artiklen interessant for senhjerneskadede og pårørende. Raudaskoski, P. (2013). From understanding to participation: A relational approach to embodied practices. I: Keisanen, T., Kärkkäinen, E., Rauniomaa, M., Siitonen, P. & Siromaa, M. (red.), Multimodal discourses of participation. AfinLA Yearbook, Vol, 71, 103-121. Wilkinson, R. (2011). Changing interactional behavior: Using Conversation Analysis in intervention programmes for aphasic conversation. I: Antaki, C. (red.), Applied Conversation Analysis – intervention and change in institutional talk. (32-53). Basingstoke. Palgrave Macmillan.