Seniorarbejdsliv

Per H. Jensen (Redaktør)

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportAntologiForskningpeer review

Abstract

Seniorarbejdsliv præsenterer den nyeste forskning om de faktorer, der påvirker ældres ønsker om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – og hvad der får dem til at blive. Det er en bog til alle, der beskæftiger sig med seniorer og arbejdsmarkedet, uanset om det er på politisk, organisatorisk, ledelsesmæssigt eller dagligdags niveau.

Man taler om det grå guld: seniorerne, der skal blive på arbejdsmarkedet frem til eller endda efter den officielle pensionsalder. De har erfaringerne, rutinerne og politikerne bakker op. Alligevel hører vi ofte om ældre, der fyres eller ikke kan få job pga. alder, og ældre, der slides ned gennem arbejde, der er fysisk eller psykisk hårdt, og som trænger til en tidlig tilbagetrækning.

Forskerne bag Seniorarbejdsliv ser bl.a. på:
- Hvad skubber seniorer ud af arbejdsmarkedet?
- Hvad får seniorerne til at forblive erhvervsaktive?
- Hvilken betydning har efteruddannelse for fastholdelse i jobbet?
- Er seniorpolitikker entydigt godt, eller kan de rumme potentiale for konflikter?
- Er alder et kriterium ved afskedigelser?
- Har arbejdsgiveren fordomme over for ældre medarbejdere?
- Oplever seniorer, at de diskrimineres på arbejdspladsen?

Seniorarbejdsliv sætter med data og fakta bag politikernes fornemmelser og mediernes historier.
OriginalsprogDansk
ForlagFrydenlund Academic
Antal sider216
ISBN (Trykt)978-87-7216-230-0
ISBN (Elektronisk)978-87-7216-190-7
StatusUdgivet - 2020
NavnVelfærdsstat og velfærdssamfund
ISSN2246-3631

Citationsformater