Abstract
Gennem de seneste to årtier er tv-serien blevet et af de vigtigste redskaber, som både små og store tv-kanaler bruger til at cementere en national position såvel som til at gøre internationale fremstød. Netflix’ og HBO’s verdensomspændende succes er veldokumenteret og i væsentlig grad bygget på markante tv-serier som spydspidsen i deres porteføljer (Lotz 2016, Nielsen, Halskov & Højer 2011:7). I mere lokalt regi har Danmarks Radio brugt tv-serien til på den ene side at cementere deres rolle som formidler af drama nationalt, på den anden side til at tiltrække udenlandsk kapital for at højne seriernes produktionsværdi (Frøslev 2007). At tv-serien er blevet så vigtigt et redskab i konkurrencen om seerne har skabt en voldsom efterspørgsel efter gode manuskripter og koncepter. Det har bidraget til, at vi har set en stigning i genindspilninger af eksisterende tv-serier (Chalaby 2015). Men hvad er det afgørende, når en tv-serie genindspilles? Hvordan kan vi bedst forstå den proces? De spørgsmål er omdrejningspunktet for denne artikel. Jeg vil argumentere for, at den genindspillende showrunners rolle er central og overset i litteraturen om genindspilninger af tv-serier. Jeg vil gå så langt som til at sige, at nogle genindspilningsprocesser er decideret uforståelige uden kendskab til deres produktionsomstændigheder og især til den showrunner, der har omskrevet originalen.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | 16:9 |
| Vol/bind | 2019 |
| Udgave nummer | 5 |
| ISSN | 1603-5194 |
| Status | Udgivet - 12 maj 2019 |
Emneord
- tv-serier
- tv-kanaler
- Netflix
- HBO
- Danmarks Radio
- showrunner
- genindspilningsprocesser