Sikkerhedsmæssig effekt af strækningshastighedskontrol i Storbritannien

Bo Brassøe, Jonas W. Johansen, Jens Chr. Overgaard Madsen, Harry Lahrmann

Publikation: Bidrag til tidsskriftKonferenceartikel i tidsskriftForskningpeer review

Abstract

Der knytter sig væsentlige sikkerhedsmæssige potentialer til at sikre, at bilisterne i højere grad overholder hastighedsgrænserne. Høje hastigheder giver flere og mere alvorlige uheld. Den teknologiske udvikling har bevirket, at der gennem de seneste 20 år er udviklet systemer, der muliggør automatiske hastighedskontroller. For nylig er der gennemført en dansk evaluering af de sikkerhedsmæssige effekter af punktbaseret hastighedskontrol ved anvendelse af såkaldte stærekasser. Et muligt og potentielt mere effektivt alternativ er strækningsbaseret hastighedskontrol, hvor den automatiske hastighedskontrol
gennemføres på baggrund af registreringer af bilisterne gennemsnitlige rejsehastighed over sammenhængende vejstrækninger. Artiklen omhandler en evaluering af de sikkerhedsmæssige effekter af strækningsbaseret hastighedskontrol belyst via ændringer i hastighedsniveauer og uheldsforekomster før og efter etableringen af strækningshastighedskontrol på udvalgte lokaliteter i Storbritannien. Studiet dokumenterer, at indførelsen af strækningsbaseret hastighedskontrol medfører signifikante og betydelige reduktioner i hastigheder og uheldsforekomster. Evalueringens resultater taler for, at strækningsbaserede hastighedskontroller i højere grad end stærekasser vil kunne forbedre trafiksikkerheden.
OriginalsprogDansk
TidsskriftArtikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet
Antal sider14
ISSN1603-9696
StatusUdgivet - 2011
BegivenhedTrafikdage - Aalborg, Danmark
Varighed: 22 aug. 201123 aug. 2011

Konference

KonferenceTrafikdage
Land/OmrådeDanmark
ByAalborg
Periode22/08/201123/08/2011

Citationsformater