Sin Nombre: Skæbnesvangre rejser og fortællinger

Pablo Rolando Cristoffanini

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    Abstract

    Film belyser vigtige samfundsmæssige, kulturelle og interkulturelle problemer. Det kan være hvordan en profession udøves (film om advokater, læger, lærere, brandfolk), hvad der karakteriserer en etnisk gruppe eller subkultur, eller møder/konflikter mellem grupper og kulturer, osv. Derfor kan film med fordel inddrages i undervisningen for at levendegøre sådanne emner. Samtidig udgør film en vigtig kilde til udvikling af ideer indenfor discipliner som sociologi, kulturel og interkulturel forståelse og historie. Endvidere er film for mange mennesker den umiddelbare kilde til viden om folk og steder, de aldrig har stiftet bekendtskab med. Og når man besøger stederne i virkeligheden, vil filmenes typer og stereotyper påvirke mødet og kontakten.
    I denne artikel vil jeg vise, hvordan en film, Sin nombre (spansk: Uden navn), behandler to af den globaliserede verdens grundlæggende spørgsmål: a) den illegale emigration fra Syd mod Nord, i dette tilfælde fra Mellemamerika og gennem Mexico til USA og b) ungdomsbanders vold, kriminalitet og parallelkultur. Filmen udkom i 2009 og er instrueret af den amerikanske filminstruktør Cary Fukunaga. Fukunaga foretog en grundig research i form af interviews med og risikofulde ophold blandt de to grupper, som filmen beskæftiger sig med, og rejste selv gennem Mexico i det berømte beast eller dødens tog, som fragttoget, der transporterer de illegale immigranter fra Mellemamerika gennem Mexico og til USA, bliver kaldt.(Rudzki-Weise, 2010) Filmen er ikke kun vedkommende, fordi den tager vigtige samfundsmæssige og eksistentielle spørgsmål op, men også fordi den, som kritikerne har påpeget, rent æstetisk er af høj kvalitet. Farver, lyd og de intense scener støtter en god fortælling.
    OriginalsprogDansk
    TidsskriftAkademisk kvarter / Academic Quarter
    Vol/bind4
    Sider (fra-til)146-161
    Antal sider15
    ISSN1904-0008
    StatusUdgivet - aug. 2012

    Emneord

    • rejser, bander, emigiration til Amerika

    Citationsformater