Abstract
Skilsmissepoesi
Martin Glaz Serups digte udtrykker et eksistentielt dilemma i en kaotisk og flerstemmig stil
af Peter Stein Larsen
(fire stjerner)
Et kendemærke ved Martin Glaz Serups lyrik er den udprægede blandingsstil, hvor der hele tiden skiftes mellem sansning, erindring, følelsesudbrud, refleksion og citater fra andre tekster. Denne stil afspejler i mange tilfælde et rastløst, flyvsk og søgende temperament. I den nyeste digtsamling er den flerstemmige og montageagtige stil knyttet til en livssituation, der kalder på en kaotisk og multiperspektivisk tilgang til verden, idet jeget befinder sig i en skilsmissesituation, hvor alting flyder. En grundformulering af bogens strategi lyder: ”jeg prøver at skrive det altsammen ned uden at tænke for meget / det er over en måned siden vi gik fra hinanden nu / vi splitter hjemmet op og er i det samtidig.”
I Serups skilsmissedigtsamling med den illusionsløse titel ”Endnu er dagen ikke spildt” oplever vi en suggestiv beskrivelse af den totale splittelse og handlingslammelse, som har ramt et menneske, hvis livsgrundlag pludselig er blevet trukket væk under det, og hvis eneste livsaktivitet består af rutiner uden mening og sammenhæng. Hør blot denne frenetiske passage, hvor også alverdens politiske korrekte holdninger og fornuftige hverdagsaktiviteter får en tur igennem den nihilistiske kværn: ”på toilettet læste jeg en sommerrapport / af Tua Forsström, og blev irriteret / på tonen i det digt, på måden den smittede af på mine tanker / hvis det er det det er /nu vil min datter have at jeg skal google kønsneutrale trafiklys / nu vil jeg have at min søn skal lægge skærmen væk / og tage på den Hirschsprungske Samling / held og lykke med det, siger jeg bare / engang kunne jeg kun spise sushi uden fisk / engang kendte jeg en kvinde der ikke ejede bukser / men mange kjoler, måske det kunne være blevet til noget med den kvinde / i en anden verden / vinduerne trænger stadig til at blive vasket / jeg burde gå i bad, men jeg går ikke i bad.”
Man mærker i digtene, hvordan politiske synspunkter, litterær smag, personlig hygiejne og børneopdragelse blander sig i et forfiltret netværk af livsytringer, som ikke giver mening. Men hvordan det digteriske subjekt, vil løse sit dilemma, gives der ikke skyggen af løsninger på i værket. Og det ville naturligvis også være et forkert krav at stille til en digtsamling, der på ingen måde har til formål at være en selvhjælpsbog, men derimod et hudløst dokument fra sjælens mørke gemakker, hvor det originale digteriske sprog har for vane at udfolde sig. Så selv om Martin Glaz Serups tidligere ægtefælle, Lone Hørslev allerede har brugt digttitlen ”Skilsmissedigte” i 2009, så har vi nu fået endnu et værk fra denne genre, der bestemt ikke står tilbage for sin forgænger.
Martin Glaz Serup:
Endnu er dagen ikke spildt. Digte.
Forlaget Turbine.
Kr. 149,95. 84 sider.
Martin Glaz Serups digte udtrykker et eksistentielt dilemma i en kaotisk og flerstemmig stil
af Peter Stein Larsen
(fire stjerner)
Et kendemærke ved Martin Glaz Serups lyrik er den udprægede blandingsstil, hvor der hele tiden skiftes mellem sansning, erindring, følelsesudbrud, refleksion og citater fra andre tekster. Denne stil afspejler i mange tilfælde et rastløst, flyvsk og søgende temperament. I den nyeste digtsamling er den flerstemmige og montageagtige stil knyttet til en livssituation, der kalder på en kaotisk og multiperspektivisk tilgang til verden, idet jeget befinder sig i en skilsmissesituation, hvor alting flyder. En grundformulering af bogens strategi lyder: ”jeg prøver at skrive det altsammen ned uden at tænke for meget / det er over en måned siden vi gik fra hinanden nu / vi splitter hjemmet op og er i det samtidig.”
I Serups skilsmissedigtsamling med den illusionsløse titel ”Endnu er dagen ikke spildt” oplever vi en suggestiv beskrivelse af den totale splittelse og handlingslammelse, som har ramt et menneske, hvis livsgrundlag pludselig er blevet trukket væk under det, og hvis eneste livsaktivitet består af rutiner uden mening og sammenhæng. Hør blot denne frenetiske passage, hvor også alverdens politiske korrekte holdninger og fornuftige hverdagsaktiviteter får en tur igennem den nihilistiske kværn: ”på toilettet læste jeg en sommerrapport / af Tua Forsström, og blev irriteret / på tonen i det digt, på måden den smittede af på mine tanker / hvis det er det det er /nu vil min datter have at jeg skal google kønsneutrale trafiklys / nu vil jeg have at min søn skal lægge skærmen væk / og tage på den Hirschsprungske Samling / held og lykke med det, siger jeg bare / engang kunne jeg kun spise sushi uden fisk / engang kendte jeg en kvinde der ikke ejede bukser / men mange kjoler, måske det kunne være blevet til noget med den kvinde / i en anden verden / vinduerne trænger stadig til at blive vasket / jeg burde gå i bad, men jeg går ikke i bad.”
Man mærker i digtene, hvordan politiske synspunkter, litterær smag, personlig hygiejne og børneopdragelse blander sig i et forfiltret netværk af livsytringer, som ikke giver mening. Men hvordan det digteriske subjekt, vil løse sit dilemma, gives der ikke skyggen af løsninger på i værket. Og det ville naturligvis også være et forkert krav at stille til en digtsamling, der på ingen måde har til formål at være en selvhjælpsbog, men derimod et hudløst dokument fra sjælens mørke gemakker, hvor det originale digteriske sprog har for vane at udfolde sig. Så selv om Martin Glaz Serups tidligere ægtefælle, Lone Hørslev allerede har brugt digttitlen ”Skilsmissedigte” i 2009, så har vi nu fået endnu et værk fra denne genre, der bestemt ikke står tilbage for sin forgænger.
Martin Glaz Serup:
Endnu er dagen ikke spildt. Digte.
Forlaget Turbine.
Kr. 149,95. 84 sider.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Kristeligt Dagblad |
| Antal sider | 1 |
| ISSN | 0904-6054 |
| Status | Udgivet - 11 dec. 2019 |
Emneord
- digte
- poesi