Social klasse og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet: Et livsforløbsperspektiv

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

I den eksisterende forskning om sammenhængen mellem social klasse og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet har livsforløbsperspektivet været et empirisk underbelyst emne. Denne artikel un-dersøger derfor først sammenhængen mellem stilling på arbejdsmarkedet (social klasse), og hvornår man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, herunder om forskellene i tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet mellem sociale klasser bliver større over livsforløbet. Dernæst undersøger artiklen, hvad arbejdsløshed og dårligt helbred over livsforløbet har af betydning for klasseforskellene i risi-koen for tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baseret på registerbaseret forløbsanalyse af personer født i 1951 og Danmarks Statistiks fagklassifikation (DISCO koder) til klasseinddeling, viser resultaterne, at ikke-faglærte og faglærte (personer der tilhører arbejderklassen) trækker sig markant tidligere tilbage end topledere og specialiserede lønmodtagere (personer der tilhører den højere serviceklasse), og klasseforskellene bliver signifikant større over livsforløbet. Resultaterne viser også, at arbejdsløshed og dårligt helbred har langsigtede konsekvenser for tidligere tilbage-trækning fra arbejdsmarkedet, og at klasseforskellene i tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet over livsforløbet bliver lidt mindre, når man tager højde for de kontemporære effekter af arbejdsløshed og dårligt helbred.
OriginalsprogDansk
TidsskriftTidsskrift for Arbejdsliv
Vol/bind22
Udgave nummer1
Sider (fra-til)31-45
ISSN1399-1442
StatusUdgivet - 2020

Emneord

  • Tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
  • Social klasse
  • Livsforløb
  • Arbejdsløshed
  • Helbred

Citationsformater