Sorg som relation og emotion – konturerne af en kritik af den tiltagende patologisering af sorgen

Vi oplever i disse år en stadig større interesse for sorgen som genstandsfelt for forskellige forskningsmæssige initiativer og satsninger samt en stadig mere intensiveret kamp for de ressourcer, der følger med denne udvikling. Selvom vi altid skal byde ny viden velkommen, så bør vi også være varsomme med at tro, at udviklingen af stadig flere diagnoser, symptomskalaer eller kliniske retningslinjer nødvendigvis er et fremskridt i forståelsen af sorg. Denne artikel forholder sig til sorg som en naturlig respons på ophøret af en social relation til et andet menneske, og som et udtryk for en normal emotionel reaktion på oplevelsen af et tab. Samtidig advarer artiklen mod, at vi – ofte med psykologien som ’sandhedsvidne’ – bidrager til en unødvendig og uhensigtsmæssig patologisering af sorgen.