Spøgelsets egne ord: ’Manden der opdagede at han ikke eksisterede’

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Abstract

Originalt og grænsesprængende er også Svend Åge Madsens forfatterskab, som tages op til behandling i Anker Gemzøes artikel ”Spøgelsets egne ord – ’Manden der opdagede at han ikke eksisterede’”. Gemzøe gør opmærksom på, at Jacques Derrida indleder Les spectres de Marx (1993) med tolkende refleksioner over den gengangerscene, der åbner Shakespeares Hamlet. Ifølge Derridas ’hantologie’ opererer spøgelser i en eksistentiel tidslighed, der har at gøre med sorg, sprog og forvandling. Genremæssigt, tilføjer Gemzøe, har gengangeren det med at husere i tragedien. Med Derridas ’hantologie’ som en af de væsentlige optikker læses Svend Åge Madsens ”Manden der opdagede at han ikke eksisterede” i sammenhæng med den novellesamling fra 2007, hvori den er titelnovelle. En redegørelse for den højst ejendommelige udsigelse – en jegfortælling, hvori en genopvækket afdød kæmper indædt for sit fantomatiske liv – sættes i sammenhæng med den eksistentialistiske og fænomenologiske optagethed af negative fænomener, en moralfilosofisk dimension (mauvaise foi) og psykologiske synsvinkler på vanskeligt acceptable tab. Et fjerde niveau er fortællingens tvetydige funktion som spøgelsets livsbetingelse og banemand. Artiklen udforsker gensidigt belysende slægtskaber mellem Derridas ’hantologie’ og en spøgelseshistorie, der med raffinerede former for intertekstualitet indføjer sig i samlingen, i Svend Åge Madsens forfatterskab og i en vid litterær og filosofisk kontekst. (af bogens indledning, s. 9).
OriginalsprogDansk
TitelSpøgelser. Genfærdet som kulturel og æstetisk figur : Interdisciplinære Kulturstudier vol. 3
RedaktørerSteen Christiansen, Brian R. Graham, Louise Mønster, Peder Kaj Pedersen, Jan T. Schlosser
Antal sider14
Vol/bind3
UdgivelsesstedAalborg
ForlagAalborg Universitetsforlag
Publikationsdatookt. 2012
Sider125-138
ISBN (Trykt)978-87-7112-051-6, ISSN: 1904-898X
StatusUdgivet - okt. 2012
NavnInterdisciplinære kulturstudier
ISSN1904-898X

Citationsformater