"SPAR PÅ FARTEN": de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat)

Niels Agerholm, Nerius Tradisauskas, Brith Klarborg, Lisbeth Harms, Harry Lahrmann

Publikation: Konferencebidrag uden forlag/tidsskriftPaper uden forlag/tidsskriftForskning

242 Downloads (Pure)

Abstract

Forsøg med Intelligent Farttilpasning (ISA) har i det seneste årti været gennemført i og udenfor Danmark. Det første danske projekt af denne type, INFATI-projektet, blev gennemført i Nordjylland i perioden 1998-2001 og viste lovende resultater. Det igangværende ISA-projekt, Spar på Farten (SPF) er en kvantitativ og kvalitativ videreudvikling af INFATI-projektets teknik og ide. SPF er et resultat af et omfattende arbejde med at udarbejde digitale hastighedskort for hele Nordjylland samt udvikling af teknologi for kontinuerlig positionsbestemmelse af køretøjer på vejnettet. SPF retter sig specielt til unge bilister i Nordjylland, der tilbydes en rabat på deres bilforsikring på 30 % forudsat at de ikke overskrider hastighedsgrænsen. Den kombinerede brug af ISA-udstyr og incitament (forsikringsrabat) er ny. Derfor er der i forbindelse med projektet gennemført et fuldskalaforsøg der skal belyse betydningen af henholdsvis ISA-information og incitament for de unge deltageres hastighedsvalg i forsøgsperioden. Her præsenteres de første resultater, der omfatter hastighedsdata fra 38 unge forsøgsbilister i projektets første 3 måneder samt resultater af en spørgeskemaundersøgelse, der blev besvaret af unge deltagere i SPF-projektet og af unge bilister, der fik tilbud om at deltage, men ikke ønskede det. Spørgeskemaundersøgelsen skal belyse den mulige forskel i baggrund og holdning mellem deltagere og ikke-deltagere i SPF-projektet. De første resultater tyder på, at både ISA-information og kombinationen af ISA-information med incitament medfører en betragtelig reduktion i andelen af kilometer, hvor bilisten overskrider den gældende hastighedsgrænse. Effekten er særligt udtalt ved en hastighedsgrænse på 80 km/t. Det er den hastighedsgrænse, der normalt overskrides oftest og som bilister, både i denne og tidligere undersøgelser, finder mindst acceptabel. Desuden er landeveje den vejtype, hvor flest alvorlige uheld indtræffer. Trods den korte forsøgsperiode og det lille antal deltagere viser disse første resultater endnu engang positiv effekt af intelligent farttilpasning.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato2007
Antal sider11
StatusUdgivet - 2007
BegivenhedTrafikdage 2007 - Aalborg, Danmark
Varighed: 27 aug. 200728 aug. 2007

Konference

KonferenceTrafikdage 2007
Land/OmrådeDanmark
ByAalborg
Periode27/08/200728/08/2007

Emneord

  • Intelligent Farttilpasning
  • ISA
  • Intelligente Transportsystemer
  • hastighedsgrænser
  • Incitament
  • Holdninger
  • Forsikringsrabat

Citationsformater